Tilbage til blog

PCB i fuger og termoruder – kendetegn, årstal og afklaring

PCB i fuger og termoruder: kendetegn, hvilke årstal der giver risiko, hvorfor netop fuger og ruder er typiske kilder, og hvordan vi afklarer det.

Kort sagt: PCB blev brugt i bløde, elastiske fuger og i samlingerne i termoruder, indtil stoffet blev forbudt i byggematerialer i 1977. Har du fuger eller termoruder fra perioden 1950–1977, kan de indeholde PCB – og udskifter du termoruder, der kan være fremstillet i den periode, skal arbejdet screenes og affaldet anmeldes til kommunen, uanset mængden. Du kan ikke se PCB. Kun en laboratorieanalyse giver et sikkert svar, og den sørger vores fagfolk for i en PCB-screening fra 2.495 kr.

Denne guide handler om de to materialer, hvor PCB oftest findes: fuger og termoruder. Vil du først forstå selve stoffet, så start med hvad er PCB.

Hvorfor er fuger og termoruder de typiske PCB-kilder?

PCB har gode tekniske egenskaber som blødgører. Derfor blev stoffet tilsat fugemasser, så de forblev elastiske og holdbare i mange år – især i fuger omkring vinduer og døre og i samlinger mellem betonelementer. I termoruder blev PCB brugt i forseglingen, der samler de to glaslag langs rudens kant.

Begge materialer blev brugt i stort omfang i byggeriet fra 1950’erne til 1970’erne, hvor elementbyggeri og termovinduer for alvor vandt frem. Derfor er netop fuger og termoruder de første steder, vi kigger, når en bygning er fra perioden.

Hvilke årstal skal du være opmærksom på?

Perioden 1950–1977 er afgørende. PCB-guiden oplyser, at PCB blev brugt i byggematerialer som fugemasse og termoruder frem til 1977, hvor forbuddet trådte i kraft.

Periode Fuger Termoruder
Før 1950 PCB er sjældent, men senere renoveringer kan have tilført fuger fra perioden Termoruder fra før 1950 er sjældne
1950–1977 Bløde, elastiske fuger kan indeholde PCB Ruder fra perioden kan indeholde PCB i forseglingen og er omfattet af reglerne om screening og anmeldelse ved udskiftning
Efter 1977 PCB forbudt i nye byggematerialer – fuger kan i stedet indeholde klorerede paraffiner PCB ikke tilladt i nye ruder

Byggeåret alene afgør det ikke. En bygning fra 1930 kan have fået nye vinduer og fuger i 1960’erne, og en bygning fra 1980 kan have genbrugte eller lagerførte materialer fra før forbuddet.

Hvordan kender du en mulig PCB-fuge?

Der er nogle kendetegn, som giver anledning til mistanke. De beviser ikke noget, men de fortæller os, hvor prøverne skal tages:

  • Fugen er stadig blød: En fuge, der stadig er elastisk efter mange år, er et klassisk tegn på blødgørere – PCB eller klorerede paraffiner.
  • Placeringen: Fuger omkring vinduer og døre, mellem betonelementer, ved altaner og i dilatationsfuger – både ude og inde.
  • Alderen: Fugen er original fra en bygning opført eller renoveret i perioden 1950–1977.
  • Der er fuget oven på: Ældre fugemasse kan gemme sig under en nyere fuge, så det synlige lag siger ikke alt.

Hvordan kender du en mulig PCB-termorude?

Mange termoruder har en mærkning i afstandslisten mellem glassene med producent og produktionsår. Kan du læse et årstal fra 1950–1977, skal ruden behandles som en mulig PCB-kilde. Mangler mærkningen, eller kan den ikke læses, vurderer vi ruden ud fra vinduernes og bygningens alder og eventuel renoveringshistorik.

Bemærk, at det er rudens fremstillingsår – ikke vinduesrammens – der er afgørende. Gamle rammer kan have fået nye ruder, og omvendt.

Spreder PCB sig fra fugen til resten af bygningen?

Ja, det kan det. PCB kan over tid vandre fra fugemassen over i det, der sidder op ad den, fx beton, murværk og vinduesrammer. Koncentrationerne er typisk væsentligt lavere end i selve fugen, men de kan betyde, at også de tilstødende materialer skal vurderes, før de fjernes eller bortskaffes. Hvordan det håndteres i praksis, gennemgår vi i guiden til PCB-sanering.

Hvad betyder PCB i fuger og ruder for affaldet?

Analysen afgør, hvordan materialet skal håndteres som affald. Miljøstyrelsen anvender disse grænser for PCB i bygge- og anlægsaffald:

  • Under 0,1 mg/kg: ikke forurenet.
  • 0,1–50 mg/kg: forurenet affald.
  • Over 50 mg/kg: farligt affald.

Det er kommunen, der afgør klassificeringen. Termoruder skal desuden sorteres fra og afleveres efter kommunens anvisning. Læs mere om sortering i vores guide til farligt byggeaffald.

Hvordan afklarer vi PCB i fuger og termoruder?

Du skal ikke selv skære prøver ud af fuger eller ruder. Hos os står vores fagfolk for hele afklaringen:

  1. Vi afgrænser opgaven: Ud fra adresse, byggeår, vinduernes alder og det planlagte arbejde vurderer vi, hvilke fuger og ruder der er relevante.
  2. Vores fagfolk udtager prøverne: Vi kommer ud på adressen og udtager prøver af fugemasse, rudeforsegling og om nødvendigt tilstødende materialer.
  3. Akkrediteret analyse: Alle prøver analyseres hos Eurofins Miljø – VBM Laboratoriet A/S, som er akkrediteret af DANAK (reg.nr. 179) efter DS/EN ISO/IEC 17025.
  4. Du får en rapport: Rapporten viser, hvor prøverne er taget, og hvad de viser, så håndværkere, entreprenør og kommune kan arbejde videre.

Skal du i gang med en større renovering, gennemgår vi forløbet i PCB ved renovering. Berører projektet også maling, gulve eller tag, giver en samlet miljøscreening ofte mest mening – fx hvis der også kan være bly i malingen.

Tjekliste før du udskifter vinduer eller fuger

  • Er bygningen opført eller renoveret i perioden 1950–1977?
  • Kan termoruderne være fremstillet i 1950–1977?
  • Er der bløde fuger omkring vinduer, døre eller elementer?
  • Er miljøscreeningen lavet, og er affaldet anmeldt senest 2 uger før start?
  • Ved alle parter, hvordan fuger og ruder skal sorteres og afleveres?

Ofte stillede spørgsmål om PCB i fuger og termoruder

Kan man se på en fuge, om den indeholder PCB?

Nej. Farve, lugt og udseende afslører ikke PCB. En blød fuge fra perioden giver anledning til mistanke, men kun en laboratorieanalyse giver et sikkert svar.

Skal jeg anmelde udskiftning af få termoruder?

Ja, hvis ruderne kan være fremstillet i perioden 1950–1977. Udskiftningen er omfattet af reglerne om screening og anmeldelse til kommunen uanset mængden. Se affaldsanmeldelse.

Indeholder alle fuger fra 1960’erne PCB?

Nej. Mange fuger fra perioden indeholder ikke PCB, og andre indeholder klorerede paraffiner i stedet. Derfor tager vi prøver frem for at gætte.

Hvad koster det at få undersøgt fuger og termoruder?

Vores PCB-screening starter fra 2.495 kr. Prisen afhænger af antallet af prøver og analyser, som vi tilpasser det faktiske behov.

Få afklaret dine fuger og ruder, før arbejdet starter

Send os adressen og en kort beskrivelse af, hvad der skal udskiftes eller renoveres. Så vurderer vi, hvad der faktisk skal undersøges, og vores fagfolk kommer ud og tager prøverne. Læs om vores PCB-screening. Vi udfører ikke selv saneringen, men leverer dokumentationen, som den udførende entreprenør skal bruge.

Kilder

Fagligt gennemgået af Niclas Dietz Williams, fagperson hos os.

Forfatter

Niclas Dietz Williams

Teknisk miljørådgiver / Screener

Niclas Dietz er miljørådgiver hos MaterialeTjek og arbejder med screening af bygninger, materialer og potentielt miljøskadelige stoffer i forbindelse med renovering, nedrivning og byggeprojekter. Han har mere end 10 års praktisk erfaring fra håndværksbranchen og kombinerer den byggetekniske forståelse med en konkret, løsningsorienteret tilgang til miljøscreening.

Niclas har været involveret i over 200 screeningsprojekter og har solid erfaring med at vurdere materialer, bygningstyper og risikoområder, hvor der kan forekomme eksempelvis asbest, PCB, bly, tungmetaller og andre miljøproblematiske stoffer. Hans praktiske baggrund gør ham særligt stærk til at omsætte tekniske fund til brugbar rådgivning for både private, håndværkere, entreprenører og bygherrer.
I sine artikler bidrager Niclas med faglig viden om miljøscreening, prøvetagning, lovkrav, dokumentation og de praktiske forhold, der er vigtige at kende, før man går i gang med renovering eller nedrivning.

miljøscreeningmiljørådgivningbygningsscreeningmaterialerådgivningprøvetagningasbestPCBblytungmetallermiljøskadelige stofferrenoveringnedrivningbyggeaffaldbyggematerialerhåndværkbyggeteknisk erfaringscreening af bygninger