Tilbage til blog

Hvad er PCB, og hvorfor er det farligt?

PCB (polyklorerede biphenyler) er en gruppe industrielt fremstillede, klorholdige stoffer, som blev brugt i byggematerialer fra omkring 1950, indtil de blev forbudt 1. januar 1977. PCB er en svært nedbrydelig miljøgift, og derfor er stoffet i dag omfattet af særlige regler, når ældre bygninger renoveres eller rives ned. Her forklarer vi kort, hvad PCB er, hvor det typisk findes i byggeriet, hvorfor det er reguleret, og hvordan det afklares.

Hvad er PCB?

PCB er en forkortelse for polyklorerede biphenyler. Stofferne har gode tekniske egenskaber – blandt andet som blødgører – og blev derfor brugt i en lang række industri- og byggeprodukter, fx til at gøre fugemasser elastiske og holdbare.

Bagsiden er, at PCB er svært nedbrydeligt og kan skade både mennesker og miljø. Stoffet blev forbudt i byggematerialer i Danmark 1. januar 1977, men materialer fra før forbuddet kan stadig sidde i mange bygninger i dag.

Hvor findes PCB i byggeri?

I byggeriet er PCB især knyttet til bygninger, der er opført eller renoveret i perioden 1950–1977. Byggeåret alene afgør det dog ikke – en renovering kan have tilført materialer fra perioden til både ældre og nyere bygninger.

Typiske PCB-kilder i bygninger fra 1950–1977

De mest kendte kilder er:

  • Fugemasse: Ældre elastiske fuger omkring vinduer, døre, altaner og betonelementer er blandt de mest kendte PCB-kilder – både udvendigt og indvendigt.
  • Maling og gulvlak: Visse typer maling – fx vejrbestandig maling på beton og stål – samt lak, herunder ældre gulvlak, kan indeholde PCB.
  • Termoruder: PCB har været anvendt i forseglingen af ældre termoruder. Ruder, der kan være fremstillet fra 1950 til og med 1977, har derfor særlig betydning i reglerne for byggeaffald. Kendetegn og årstal gennemgår vi i guiden PCB i fuger og termoruder.

Andre materialer og tilstødende bygningsdele

PCB kan også forekomme i lim, spartelmasser og forskellige gulvmasser. Desuden kan stoffet over tid vandre fra en PCB-holdig fuge eller maling til de materialer, der sidder op ad den – fx beton, tegl eller træ. Derfor kan et positivt fund betyde, at de omkringliggende materialer også skal vurderes.

Hvornår blev PCB forbudt?

Forbuddet betyder, at PCB i byggeri primært handler om ældre materialer:

  • 1. januar 1977: PCB blev forbudt i byggematerialer i Danmark.
  • Efter 1977: Fuger fra perioden efter forbuddet kan i stedet indeholde klorerede paraffiner, som ofte blev brugt som erstatning for PCB.

Er en bygning opført eller renoveret før 1977, kan der altså stadig sidde PCB i materialerne i dag. Omvendt indeholder langt fra alle materialer fra perioden PCB – det kan kun en analyse afgøre.

Hvorfor er PCB farligt – og hvorfor er det reguleret?

PCB er en miljøgift, der er svær at nedbryde og kan skade både mennesker og miljø. Når stoffet først er sluppet ud, bliver det i miljøet i lang tid og kan ophobes i fødekæden. Derfor er PCB forbudt, og derfor skal PCB-holdige materialer identificeres og håndteres særskilt, når de fjernes ved renovering eller nedrivning.

PCB i korte træk

Det vigtigste at vide om stoffet:

  • Navn: PCB står for polyklorerede biphenyler – en gruppe beslægtede, industrielt fremstillede stoffer.
  • Brugt i byggeri: Fra omkring 1950 og frem til forbuddet 1. januar 1977.
  • Typiske materialer: Elastiske fuger, termoruder, maling, lak og gulvlak samt lim, spartel- og gulvmasser.
  • Egenskaber: Svært nedbrydeligt og kan over tid vandre fra kilden til tilstødende materialer.
  • Kan ikke ses: Hverken udseende, farve eller lugt afslører PCB – et sikkert svar kræver en laboratorieanalyse.
  • Regler: PCB-holdige materialer skal identificeres og håndteres særskilt, når de fjernes ved renovering eller nedrivning.
  • Helbred: PCB handler først og fremmest om langvarig udsættelse. Vi vurderer bygningen og materialerne – har du spørgsmål om dit eget helbred, så tal med din læge.

Hvornår bliver PCB aktuelt i en bygning?

PCB i intakte materialer bliver typisk først et konkret spørgsmål, når materialerne skal bearbejdes eller fjernes:

  • Når fuger skal skæres eller fjernes – fx ved udskiftning af vinduer og termoruder eller ved facaderenovering.
  • Når malede eller lakerede overflader skal slibes eller fjernes – fx gulve, beton eller stål.
  • Når bygningsdele skal rives ned – og materialerne skal sorteres og bortskaffes som affald.

Hvordan kan mennesker blive udsat for PCB?

Mennesker kan blive udsat for PCB på tre måder:

  • Gennem kosten: For de fleste mennesker er kosten den primære kilde, fordi PCB kan ophobes i fedtholdige fødevarer.
  • Ved indånding: PCB kan afgives fra materialer til indeluften og frigøres med støv, når PCB-holdige materialer bearbejdes.
  • Ved hudkontakt: Ved direkte kontakt med PCB-holdige materialer.

I bygninger er det derfor især arbejdet med materialerne – at skære, slibe og rive ned – der gør det vigtigt at vide, hvad de indeholder, før arbejdet går i gang.

Hvad siger reglerne om PCB i byggeri?

Reglerne for PCB i bygge- og nedrivningsaffald står primært i bekendtgørelse nr. 496 af 21. maj 2024 om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde og i affaldsbekendtgørelsen. Kort fortalt gælder følgende:

Miljøscreening før byggearbejdet

Bekendtgørelsen omfatter byggearbejder, hvor nedrivning, renovering eller vedligeholdelse frembringer mere end 1 ton affald, samt udskiftning af termoruder, der kan være fremstillet fra 1. januar 1950 til og med 31. december 1977. Ved disse byggearbejder skal bygherren foretage en miljøscreening af bygningen eller de berørte dele, før arbejdet går i gang.

Miljøkortlægning ved mistanke

Giver screeningen mistanke om PCB eller andre problematiske stoffer, skal de relevante materialer kortlægges nærmere med prøver og laboratorieanalyser. Reglerne kræver altså ikke en særskilt PCB-rapport i alle ældre bygninger – det afgørende er det konkrete byggearbejde, og hvad screeningen viser.

Anmeldelse af byggeaffald

Ved de omfattede byggearbejder skal bygherren også anmelde byggeaffaldet digitalt til kommunen – ifølge Miljøstyrelsen mindst 2 uger før arbejdet påbegyndes. Anmeldelsen skal blandt andet indeholde oplysninger om screening, kortlægning og forekomst af problematiske stoffer.

Håndtering af PCB-holdigt affald

Hvordan PCB-holdigt affald skal håndteres, afhænger af det konkrete materiale og analyseresultatet. I praksis betyder det blandt andet:

  • Særskilt håndtering: PCB-holdigt affald skal holdes adskilt fra det øvrige affald, fx i særskilte beholdere eller containere på nedrivningsstedet.
  • Klassificering efter analyse: Om materialet er farligt affald, afhænger af analyseresultatet og affaldsbekendtgørelsens regler.
  • Godkendt modtager: Farligt byggeaffald skal afleveres til et modtageanlæg, der må modtage den pågældende fraktion.
  • Læs mere: Vi gennemgår sortering og regler i vores guide til farligt byggeaffald og selve anmeldelsen i guiden til bygningsaffald.dk.

Hvordan afklares PCB?

Et sikkert svar på, om et materiale indeholder PCB, får du kun gennem en laboratorieanalyse. Hos os står vores fagfolk for hele afklaringen. Berører projektet flere materialetyper, giver en samlet miljøscreening ofte bedst mening, så andre problematiske stoffer også bliver afklaret i samme omgang.

Sådan foregår det hos os:

  1. Vi afgrænser opgaven: Ud fra adresse, byggeår, renoveringshistorik og det planlagte arbejde vurderer vi, hvilke materialer der er relevante at undersøge.
  2. Vores fagfolk udtager prøverne: Vi kommer ud på adressen og udtager prøver af fx fuger, termoruder, maling og gulvlak.
  3. Akkrediterede laboratorier analyserer: Prøverne sendes til analyse hos et akkrediteret laboratorium.
  4. Du får en rapport: Vi samler resultaterne i en rapport, der viser, hvor prøverne er taget, og hvad de viser – så den kan bruges videre af håndværkere, entreprenør og kommune.
  5. Næste skridt: Se hvordan vores PCB-screening foregår, og hvad den koster (fra 2.495 kr.). Skal du renovere, gennemgår vi forløbet i guiden PCB ved renovering.

Er det farligt at bo i et hus med PCB?

Et fund af PCB i et materiale betyder ikke i sig selv, at der er et problem med indeklimaet. Det afhænger blandt andet af materialet, mængden, og om stoffet afgives til indeluften.

For de fleste boligejere og bygherrer bliver PCB derfor først et konkret spørgsmål, når materialerne skal bearbejdes, fjernes og bortskaffes – og det er her, en afklaring før arbejdet gør en forskel.

Er du i tvivl om materialerne i din bolig, kan vi hjælpe med at få dem undersøgt. Spørgsmål om dit eget helbred bør du tage med din læge.

Kort sagt: hvad er PCB?

PCB er en gruppe svært nedbrydelige miljøgifte, der blev brugt i byggematerialer som fuger, termoruder, maling og gulvlak fra omkring 1950 til 1977. Stoffet er i dag forbudt, og PCB-holdige materialer skal identificeres og håndteres særskilt, når de fjernes ved renovering eller nedrivning.

Du kan ikke se på et materiale, om det indeholder PCB. Skal du i gang med et projekt i en bygning fra perioden, hjælper vi med at få det afklaret, før arbejdet starter.

Send os adressen og en kort beskrivelse af projektet, så vurderer vi, hvad der faktisk skal undersøges. Vores fagfolk udtager prøverne, akkrediterede laboratorier analyserer dem, og du får en rapport, du kan arbejde videre med.

Forfatter

Niclas Dietz Williams

Teknisk miljørådgiver / Screener

Niclas Dietz er miljørådgiver hos MaterialeTjek og arbejder med screening af bygninger, materialer og potentielt miljøskadelige stoffer i forbindelse med renovering, nedrivning og byggeprojekter. Han har mere end 10 års praktisk erfaring fra håndværksbranchen og kombinerer den byggetekniske forståelse med en konkret, løsningsorienteret tilgang til miljøscreening.

Niclas har været involveret i over 200 screeningsprojekter og har solid erfaring med at vurdere materialer, bygningstyper og risikoområder, hvor der kan forekomme eksempelvis asbest, PCB, bly, tungmetaller og andre miljøproblematiske stoffer. Hans praktiske baggrund gør ham særligt stærk til at omsætte tekniske fund til brugbar rådgivning for både private, håndværkere, entreprenører og bygherrer.
I sine artikler bidrager Niclas med faglig viden om miljøscreening, prøvetagning, lovkrav, dokumentation og de praktiske forhold, der er vigtige at kende, før man går i gang med renovering eller nedrivning.

miljøscreeningmiljørådgivningbygningsscreeningmaterialerådgivningprøvetagningasbestPCBblytungmetallermiljøskadelige stofferrenoveringnedrivningbyggeaffaldbyggematerialerhåndværkbyggeteknisk erfaringscreening af bygninger