Tilbage til blog

Farligt byggeaffald – regler, sortering og bortskaffelse

De fleste har hørt, at man ikke bare kan smide malingrester eller gamle batterier i skraldespanden. Men hvad tæller egentlig som farligt affald – og hvad gør du med det?

Her får du et klart overblik over, hvad farligt affald er, hvilke typer du kan støde på som boligejer, hvordan du bortskaffer det korrekt – og hvilke regler du skal være opmærksom på, hvis du renoverer eller river ned.

Farligt byggeaffald: det korte svar

Farligt byggeaffald er materialer fra renovering eller nedrivning, som på grund af deres indhold skal identificeres, sorteres og håndteres særskilt. I ældre bygninger kan det blandt andet være materialer med asbest, PCB, tungmetaller, PAH eller klorparaffiner.

Det afgørende er, at man ikke gætter sig frem ud fra materialets udseende. Før byggearbejdet går i gang, skal de relevante bygningsdele screenes, og hvis der er mistanke om problematiske stoffer, skal de kortlægges med relevante prøver og analyser. Resultaterne bruges til at planlægge sortering, affaldshåndtering og den nødvendige dokumentation.

Skal du renovere eller rive ned, kan MaterialeTjek hjælpe med miljøscreening og prøvetagning og efterfølgende affaldsanmeldelse, når projektet er omfattet af reglerne.

Hvad kan være farligt eller problematisk byggeaffald?

Problematiske stoffer kan være indbygget i helt almindelige byggematerialer. De kan sidde i overflader, fuger, isolering, tagmaterialer, gulve, maling og tekniske installationer. Derfor handler en god forundersøgelse om både bygningens alder, tidligere renoveringer, materialetyper og det konkrete arbejde, der skal udføres.

Stofgruppe Typiske steder i bygningen Hvordan det afklares
Asbest Tag- og facadeplader, rørisolering, fliseklæb, puds, plader og andre ældre materialer Faglig vurdering og målrettet materialeprøve
PCB Fuger, termoruder, maling og visse gulv- og overfladematerialer Screening og laboratorieanalyse af relevante materialer
Tungmetaller Maling, overfladebehandlinger, glaserede materialer og visse tekniske komponenter Prøvetagning og analyse af den konkrete overflade eller materialetype
PAH / tjærestoffer Tagpap, bitumenprodukter, tjæreholdige materialer og visse gulvopbygninger Materialeprøve og laboratorieanalyse
Klorparaffiner Fugemasser og andre blødgjorte materialer Målrettet prøve ved relevant mistanke
Olie- og kulbrinteforbindelser Beton, gulve, jord eller materialer fra værksteder, industri og tidligere tekniske installationer Prøvetagning efter projektets konkrete historik og mistanke

Et stof er ikke nødvendigvis farligt affald alene, fordi materialet kommer fra en ældre bygning. Klassificeringen afhænger af det konkrete materiale, analyseresultatet og de regler, der gælder for den pågældende affaldsfraktion.

Du kan ikke se farligt byggeaffald med det blotte øje

Et stykke fliseklæb med asbest kan ligne et uden asbest. En malet betonoverflade kan indeholde tungmetaller uden synlige tegn, og en elastisk fuge kan ikke klassificeres sikkert som PCB-fri alene ud fra farve eller konsistens.

Det er derfor miljøscreeningen, der skal afdække, hvor der er relevant mistanke. Hvis screeningen giver mistanke om problematiske stoffer, følger en mere detaljeret miljøkortlægning med repræsentative prøver og analyser.

Hvornår gælder reglerne om miljøscreening og affaldsanmeldelse?

Efter den gældende bekendtgørelse om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde omfatter reglerne byggearbejder, hvor nedrivning, renovering eller vedligeholdelse frembringer mere end 1 ton affald, samt udskiftning af termoruder, der kan være fremstillet i perioden fra 1. januar 1950 til og med 31. december 1977.

Ved de omfattede byggearbejder skal bygherren før arbejdet:

  1. foretage miljøscreening af bygningen eller de berørte dele
  2. sikre miljøkortlægning, hvis screeningen giver mistanke om problematiske stoffer
  3. indsende affaldsanmeldelsen digitalt til kommunen
  4. have de nødvendige tilladelser og afvente kommunens accept eller den relevante frist, før arbejdet påbegyndes

Bekendtgørelsens § 6 fastslår, at arbejdet kan påbegyndes, når kommunen har accepteret affaldsanmeldelsen og orienteret bygherren, eller som udgangspunkt tidligst to uger efter, at anmeldelsen er indgivet, forudsat at øvrige nødvendige tilladelser er på plads.

Du kan læse reglerne i den gældende bekendtgørelse på Retsinformation og i Miljøstyrelsens vejledning om bygge- og anlægsaffald.

Fra screening til korrekt bortskaffelse

Det er nyttigt at se affaldshåndteringen som en kæde. Hvis ét led mangler, bliver næste led sværere at gøre korrekt.

  1. Afgræns byggearbejdet. Hvilke rum, bygningsdele og materialer bliver faktisk berørt?
  2. Miljøscreening. Bygningens historik og materialer gennemgås for relevante problematiske stoffer.
  3. Miljøkortlægning og prøver. Mistænkelige materialer prøvetages og analyseres, så placering og koncentration kan dokumenteres.
  4. Klassificering og plan. Resultaterne bruges til at planlægge udsortering og håndtering af de berørte materialer.
  5. Affaldsanmeldelse. De relevante oplysninger om projekt, prøver, stoffer, affaldsfraktioner og modtagere samles til kommunen.
  6. Udførelse og sortering. Den udførende virksomhed skal kunne identificere de kortlagte materialer og holde relevante fraktioner adskilt under arbejdet.

Hvorfor skal byggeaffald sorteres ved kilden?

Hvis problematiske materialer blandes med rene materialer, kan en større mængde affald ende med at skulle håndteres som forurenet eller farligt. God kortlægning før nedrivning gør det muligt at afgrænse de materialer, der kræver særlig håndtering, og holde dem adskilt fra materialer, der kan genbruges, genanvendes eller håndteres på anden måde.

Ved større nedrivninger gælder der desuden særlige krav om selektiv nedrivning og standardiseret nedrivningsplan. De regler er et særskilt spor og bør afklares tidligt, hvis projektet omfatter fuldstændig fjernelse af mindst 250 m² etageareal.

Hvem har ansvaret?

Det er bygherren – den person eller virksomhed, for hvis regning arbejdet udføres – der efter reglerne har ansvaret for, at miljøscreening, eventuel kortlægning og affaldsanmeldelse bliver udført ved de byggearbejder, der er omfattet.

Det betyder ikke, at bygherren selv skal stå med prøver, analyser og dokumentation. Opgaven kan udføres af en faglig rådgiver. MaterialeTjek hjælper med at afgrænse opgaven, gennemgå de relevante bygningsdele, foretage professionel prøvetagning, koordinere analyser hos eksterne akkrediterede laboratorier og samle resultaterne i dokumentation.

MaterialeTjek er ekstern teknisk rådgiver og udfører ikke automatisk den efterfølgende sanering eller nedrivning. Når materialer skal fjernes, skal arbejdet udføres af en virksomhed med de nødvendige kompetencer og eventuelle lovpligtige autorisationer til den konkrete opgave.

Asbest som byggeaffald

Asbest kan forekomme i mange forskellige ældre byggematerialer. Hvis et materiale skal bearbejdes eller fjernes, og der er mistanke om asbest, bør det afklares med en relevant prøve før arbejdet. Se vores side om asbest test og professionel prøvetagning.

Ved selve nedrivningen af asbestholdigt materiale gælder særlige arbejdsmiljø- og autorisationsregler. En miljørapport eller prøveresultat erstatter ikke de krav, der gælder for den udførende virksomhed.

PCB-holdige materialer

PCB kan blandt andet være relevant i fugemasser og termoruder fra den periode, hvor stoffet blev anvendt i byggeriet. Det kan desuden sprede sig til tilstødende materialer, hvilket betyder, at en positiv prøve i nogle projekter kræver en bredere vurdering af omfanget.

På siden om PCB-screening og PCB-test kan du se, hvordan målrettet prøvetagning og en bredere screening adskiller sig.

Hvad skal affaldsanmeldelsen dokumentere?

Bekendtgørelsens bilag 1 kræver en række konkrete oplysninger. Afhængigt af projektet omfatter anmeldelsen blandt andet:

  • bygherre og ejendom
  • forventet startdato
  • oplysninger om miljøscreening og kortlægning
  • forekomst og koncentration af problematiske stoffer
  • miljøkortlægningsrapport og analyser af repræsentative prøver
  • forventede affaldstyper og mængder
  • planlagt modtager eller anden håndtering af affaldet

Det er netop koblingen mellem prøvested, laboratorieresultat, materiale og affaldsfraktion, der gør dokumentationen anvendelig for både bygherre, entreprenør og kommune.

Typiske fejl ved bortskaffelse af byggeaffald

  • Man starter nedrivningen før screeningen. Når materialerne først er blandet eller fjernet, bliver det vanskeligere at dokumentere, hvor problematiske stoffer kom fra.
  • Man bruger bygningens alder som eneste kriterium. Renoveringer kan have tilført nyere materialer, og forskellige dele af samme bygning kan have forskellig historik.
  • Man tager én prøve og bruger den til for stort et område. Repræsentative prøver kræver, at materialer og bygningsafsnit faktisk kan betragtes som sammenlignelige.
  • Man blander fraktionerne under udførelsen. Det kan gøre håndtering og dokumentation dyrere og mere kompliceret.
  • Man betragter affaldsanmeldelsen som et isoleret skema. En god anmeldelse bygger på den screening og kortlægning, der er udført før arbejdet.

Få styr på byggeaffaldet før arbejdet starter

Du behøver ikke selv vide, hvilke stoffer der skal testes for, eller hvordan affaldet skal klassificeres, før du tager kontakt. Send adressen og en kort beskrivelse af den renovering eller nedrivning, du planlægger, så hjælper vi med at afgrænse, hvad der skal undersøges.

Hvis projektet kræver en samlet løsning, kan vi hjælpe fra miljøscreening og prøvetagning til affaldsanmeldelse og dokumentation til kommunen.

Forfatter

Niclas Dietz

Teknisk miljørådgiver / Screener

Niclas Dietz er miljørådgiver hos MaterialeTjek og arbejder med screening af bygninger, materialer og potentielt miljøskadelige stoffer i forbindelse med renovering, nedrivning og byggeprojekter. Han har mere end 10 års praktisk erfaring fra håndværksbranchen og kombinerer den byggetekniske forståelse med en konkret, løsningsorienteret tilgang til miljøscreening.

Niclas har været involveret i over 200 screeningsprojekter og har solid erfaring med at vurdere materialer, bygningstyper og risikoområder, hvor der kan forekomme eksempelvis asbest, PCB, bly, tungmetaller og andre miljøproblematiske stoffer. Hans praktiske baggrund gør ham særligt stærk til at omsætte tekniske fund til brugbar rådgivning for både private, håndværkere, entreprenører og bygherrer.
I sine artikler bidrager Niclas med faglig viden om miljøscreening, prøvetagning, lovkrav, dokumentation og de praktiske forhold, der er vigtige at kende, før man går i gang med renovering eller nedrivning.

miljøscreeningmiljørådgivningbygningsscreeningmaterialerådgivningprøvetagningasbestPCBblytungmetallermiljøskadelige stofferrenoveringnedrivningbyggeaffaldbyggematerialerhåndværkbyggeteknisk erfaringscreening af bygninger