Danmarks billigste miljøscreening. Udført af fagfolk med et intelligent system.

Vores intelligente system fjerner dyrt administrativt arbejde. Uanset om det gælder erhvervsbyggeri, private boliger eller sommerhuse, får du en hurtig og pålidelig screening. Resultatet er en færdig rapport, klar til brug hos kommunen.

Priser fra kr. 2.495 ,- ekskl. analyser

Beregn pris Hvordan fungere det?

Få en uforpligtende pris

Er du privat eller erhverv?

Hvad er en miljøscreening af bygninger?

En miljøscreening er en undersøgelse af byggematerialer for miljøfarlige stoffer. Formålet er at afdække, om der findes asbest, PCB, tungmetaller eller andre sundhedsskadelige materialer, inden du går i gang med renovering eller nedrivning.

Screeningen foregår ved, at en fagperson gennemgår bygningen og udtager stikprøver fra materialer som maling, fliseklæb, fugemasse, tagplader, vinyl og rørisolering. Prøverne sendes derefter til et akkrediteret laboratorium, som analyserer indholdet af de specifikke stoffer.

Resultaterne samles i en miljørapport, der klassificerer hvert materiale som enten rent, forurenet eller farligt affald. Det er denne rapport, du skal bruge i dialogen med kommunen, og som danner grundlag for korrekt affaldsanmeldelse og håndtering.

Hvornår er miljøscreening lovpligtigt?

Miljøscreening er lovpligtigt ved byggearbejder, der er omfattet af reglerne om bygge- og nedrivningsaffald. Det gælder blandt andet ved nedrivning, renovering eller vedligeholdelse, når arbejdet forventes at frembringe mere end 1 ton byggeaffald. Reglerne gælder for både private, erhverv og offentlige bygherrer.

Det afgørende er altså ikke alene bygningens størrelse eller alder, men hvor meget affald projektet skaber, og hvilke bygningsdele der berøres. Reglerne omfatter desuden udskiftning af termoruder, der kan være fremstillet i perioden 1950–1977.

Det er typisk lovpligtigt i disse situationer

  • Nedrivning af hus, sommerhus eller bygning – en almindelig bygningsnedrivning vil typisk skabe mere end 1 ton byggeaffald og derfor være omfattet af kravene om miljøscreening og affaldsanmeldelse
  • Større renovering – når projektet forventes at frembringe mere end 1 ton byggeaffald, eksempelvis ved fjernelse af større dele af tag, facade, gulve eller indvendige konstruktioner
  • Ombygning – når de berørte arbejder samlet forventes at frembringe mere end 1 ton byggeaffald
  • Udskiftning af termoruder fra perioden 1950–1977 – disse er særskilt omfattet af reglerne
  • Selektiv nedrivning ved mindst 250 m² – når mindst 250 m² etageareal fjernes fuldstændigt, gælder der særlige regler om selektiv nedrivning. Her kræves blandt andet en ressource- og miljøkortlægning, en standardiseret nedrivningsplan og tilknytning af en uddannet miljø- og ressourcekoordinator (MRK) med gyldigt uddannelsesbevis

Det er bygherren – altså dig som ejer – der bærer ansvaret for, at screeningen bliver udført. Også selvom du overlader selve arbejdet til en entreprenør eller rådgiver. Undlader du at screene i et projekt, der er omfattet af reglerne, kan det føre til påbud, bødestraf og forsinkelser i projektet.

Din affaldsanmeldelse skal indsendes til kommunen, inden arbejdet går i gang. Når øvrige nødvendige tilladelser er på plads, kan arbejdet begynde, når kommunen har accepteret anmeldelsen eller som udgangspunkt tidligst to uger efter, at anmeldelsen er indsendt.

Hvad screenes der for?

Ifølge lovgivningen skal en miljøscreening afdække forekomst af seks stofgrupper, der er kendt for at være skadelige for mennesker og miljø:

Alle prøver analyseres af et akkrediteret laboratorium. Resultaterne bruges til at klassificere hvert materiale som rent, forurenet eller farligt affald. Læs mere om prøver og analyser her.

Sådan fungerer det

Fire enkle trin fra start til færdig rapport. Systemet guider dig hele vejen og sikrer korrekt dokumentation til kommunen.

Hvad koster en miljøscreening?

Prisen afhænger af bygningens alder, størrelse og kompleksitet. Jo flere materialetyper der skal prøves, jo flere analyser er nødvendige. Screeningsprisen dækker vores arbejde med screeningen, prøvetagningen og den færdige rapport, mens laboratorieanalyser faktureres separat efter det faktiske behov. Her er eksempler på typiske priser – uden skjulte gebyrer.

Renovering – lille bolig

Typisk parcelhus under 100 m²

  • Renoveringsområde under 50 m²
  • Bygget før 1980
  • Delvis renovering

Renovering – mellem bolig

Renovering af 100–200 m² område

  • Renoveringsområde 100–200 m²
  • Bygget før 1980
  • Fuld renovering

Nedrivning – lille hus

Sommerhus eller parcelhus under 100 m²

  • Op til 100 m²
  • Bygget før 1970
  • Komplet nedrivning

Nedrivning – stort hus

Villa eller parcelhus 200–400 m²

  • 200–400 m²
  • Bygget før 1970
  • Komplet nedrivning

Kontor / Butik

Mindre erhvervsejendom op til 200 m²

  • Op til 200 m²
  • Kontor eller butikslokale
  • Fuld screening

Produktion / Lager

Mellem erhvervsejendom 200–500 m²

  • 200–500 m²
  • Produktion eller lager
  • Fuld screening

Industri – stor ejendom

Industriejendom 500–1.000 m²

  • 500–1.000 m²
  • Industriejendom
  • Komplet screening

Nedrivning erhverv

Erhvervsejendom over 1.000 m²

  • 1000+ m²
  • Industriejendom
  • Komplet nedrivning

Læs mere om prøver og analyser

Priserne er vejledende og afhænger af bygningens alder, størrelse, stand og beliggenhed. Læs vores detaljerede prisguide for 2026 eller brug vores prisberegner for et præcist tilbud.

Beregn din pris

Det siger kunderne

Erfaringer fra kunder, der har fået hjælp til miljøscreening, prøver og dokumentation.

4.4/5 43 anmeldelser

"Jeg har prøvet nogle rapporter, der mest føltes skrevet til andre rådgivere. Her var konklusionerne klare, og vi kunne hurtigt se, hvad der skulle håndteres særskilt inden nedrivningen."

Søren Dahl Screening før nedrivning

"Vi havde brug for dokumentation til flere lejemål før udskiftning af køkkener. MaterialeTjek var fleksible med adgang og tider, og materialet var overskueligt at sende videre til bestyrelsen."

Mette Kragh Miljøscreening for boligforening

"Jeg bestilte prøver i forbindelse med et badeværelse, der skulle rives ned. Der var god forklaring undervejs, og jeg følte mig ikke dum, selv om jeg ikke kendte reglerne på forhånd."

Henrik Vestergaard Asbest- og miljøprøver

Miljørapport klar til kommunen

Rapporten giver et klart overblik over bygningens miljøforhold og dokumenterer eventuel forekomst af asbest, PCB, tungmetaller og andre miljøskadelige stoffer. Hvert materiale klassificeres som rent, forurenet eller farligt affald, og der tilføjes fotodokumentation af alle prøvesteder.

Rapporten bruges til:

Vores rapporter accepteres af alle kommuner i Danmark. Vi har leveret tusindvis af rapporter og kender de lokale krav i både store og små kommuner.

Bestil din miljørapport Se eksempel på miljørapport

Forskellen på miljøscreening og miljøkortlægning

Begreberne bruges ofte i flæng, men der er en vigtig forskel. En miljøscreening er den indledende vurdering, hvor risikoen for problematiske stoffer afdækkes – ofte som et skrivebordsarbejde kombineret med visuel gennemgang af bygningen.

Viser screeningen, at der kan være farlige stoffer til stede, skal der foretages en egentlig miljøkortlægning. Her udtages fysiske prøver, som analyseres på laboratorium. Kortlægningen munder ud i en rapport med præcise mængdeangivelser og klassificering af hvert materiale.

I praksis kombinerer vi hos MaterialeTjek de to trin i én samlet ydelse, så du får en komplet rapport uden at skulle bestille to separate undersøgelser. Det sparer tid og giver et bedre overblik fra start.

Vi hjælper med følgende

Miljøscreening

Komplet screening for asbest, PCB, tungmetaller og andre miljøfarlige stoffer – med akkrediterede analyser og færdig rapport til kommunen.

Affaldsanmeldelse

Vi hjælper med at udfylde og indsende den lovpligtige affaldsanmeldelse til din kommune, så du slipper for papirarbejdet.

Nedrivningstilladelse

Vi hjælper med ansøgningen om nedrivningstilladelse og sørger for, at al nødvendig dokumentation er samlet og korrekt.

Miljøscreening ved nedrivning

Planlægger du at rive en bygning ned – eksempelvis et parcelhus, sommerhus eller en erhvervsejendom – vil projektet normalt skabe mere end 1 ton byggeaffald og dermed være omfattet af kravene om miljøscreening og affaldsanmeldelse. Miljørapporten bruges samtidig som en vigtig del af dokumentationen i det videre forløb og ved ansøgning om nedrivningstilladelse, hvor det er relevant.

Nedrivning skaber typisk store mængder byggeaffald, og kommunen skal have dokumentation for, hvordan det affald, der er omfattet af anmeldelsen, skal håndteres. Det er miljørapporten, der giver en væsentlig del af det grundlag.

Vi anbefaler, at du bestiller screeningen som det første i processen. Med rapporten i hånden kan du:

  • Indhente tilbud fra nedrivningsfirmaer uden forbehold for miljøforhold
  • Undgå overraskelser med ekstra saneringsomkostninger
  • Sende affaldsanmeldelsen til kommunen i god tid
  • Komme hurtigere i gang med dit projekt

Læs vores komplette guide til nedrivning

Miljøscreening ved renovering

Ved renovering, ombygning eller udskiftning af bygningsdele kan du støde på materialer, der indeholder asbest, PCB eller andre stoffer. Det gælder især i bygninger fra før 1977, men også nyere huse kan have problematiske materialer.

Typiske renoveringsprojekter, hvor screening kan blive nødvendig, hvis projektet er omfattet af reglerne:

  • Nyt badeværelse (fliser, klæber, rør)
  • Udskiftning af tag eller tagplader
  • Facaderenovering eller ny isolering
  • Udskiftning af vinduer og fuger
  • Fjernelse af gamle gulve (vinyl, linoleum)

Screeningen giver dig overblik over, hvilke materialer der kan håndteres normalt, og hvilke der kræver særlig håndtering som miljøsanering. Det beskytter både dig, håndværkerne og miljøet.

Miljøscreening i hele Danmark

Vi udfører miljøscreening i hele landet og har erfaring med projekter i både større byer og mindre kommuner. Vi kender de lokale krav og processer og sikrer, at din rapport passer til netop din kommune.

København, Sjælland og Nordsjælland

Vi dækker hele Hovedstadsområdet, Storkøbenhavn, Nordsjælland, Ballerup, Smørum og resten af Sjælland. Vi har bred erfaring med bygningstyper fra ældre etagebyggeri i indre by til parcelhuse i forstæderne.

Fyn

Odense, Svendborg, Nyborg, Middelfart, Assens, Faaborg og øvrige fynske kommuner. Vi kender de lokale forhold og kan ofte udføre screeningen med kort varsel.

Jylland

Fra Aalborg og Hjørring i nord til Kolding og Esbjerg i syd. Vi dækker Østjylland (Aarhus, Randers, Horsens), Nordjylland og Sydjylland, herunder Gram og Trekantområdet.

Kort sagt: Uanset hvor i Danmark dit projekt ligger, kan vi hjælpe med en miljøscreening, der er korrekt og klar til brug i dialogen med kommunen.

Beregn din pris

Ofte stillede spørgsmål om miljøscreening

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om miljøscreening, lovkrav og priser.

Ved gør-det-selv modtager du en guide og et prøvekit, så du selv kan tage prøverne. Vi analyserer dem og laver rapporten. Ved fuld service kommer en af vores konsulenter ud og tager prøverne professionelt – du skal ikke gøre noget selv.

Det afhænger af bygningens størrelse og antal materialetyper. For et typisk parcelhus til nedrivning tager vi 9–15 prøver. Ved en mindre renovering kan 6–8 prøver være nok. Vi vurderer altid det konkrete projekt og fortæller dig præcis, hvad der er nødvendigt, inden vi starter.

Typisk 3–5 hverdage fra vi modtager prøverne. Ved akut behov kan vi ofte levere hurtigere. Kontakt os for at høre om mulighederne.

Der er ingen lovkrav om certificering for at udføre en miljøscreening. Men prøverne skal analyseres af et akkrediteret laboratorium, og rapporten skal leve op til kravene i affaldsbekendtgørelsen. Når mindst 250 m² etageareal fjernes fuldstændigt, og projektet derfor er omfattet af reglerne om selektiv nedrivning, skal bygherren tilknytte en uddannet miljø- og ressourcekoordinator (MRK) med gyldigt uddannelsesbevis.

Ja, potentielt. Selvom risikoen er størst i bygninger fra før 1977, kan nyere bygninger indeholde klorerede paraffiner, PCB-holdige fuger eller tungmetaller i maling. Lovkravet gælder uanset byggeår, hvis projektet frembringer mere end 1 ton byggeaffald.

En almindelig nedrivning af et sommerhus vil typisk frembringe mere end 1 ton byggeaffald og dermed være omfattet af kravene om miljøscreening og affaldsanmeldelse. Det afgørende er altså ikke, at bygningen er et sommerhus, men om projektet er omfattet af reglerne om bygge- og nedrivningsaffald. Du kan desuden have behov for nedrivningstilladelse. Vi kan hjælpe med hele processen.

Ja, hvis renoveringen frembringer mere end 1 ton byggeaffald eller involverer udskiftning af termoruder fra perioden 1950–1977. Det gælder også i andelsboliger og ejerlejligheder. Tal med din boligforening om processen.

Hvis analysen viser asbest eller PCB over grænseværdierne, klassificeres materialet som farligt affald. Det betyder, at det skal fjernes af en godkendt miljøsaneringsfirma og bortskaffes via en modtagestation godkendt til farligt affald. Vores rapport angiver præcis, hvilke materialer det drejer sig om, og hvordan de skal håndteres.

Der er ingen officiel udløbsdato på en miljørapport. Men hvis der går lang tid mellem rapport og projektstart, eller hvis bygningen ændres i mellemtiden, kan kommunen bede om en opdateret screening. Som tommelfingerregel anbefaler vi, at rapporten ikke er mere end 1–2 år gammel ved projektstart.

Ekstra prøver koster typisk 300–400 kr. pr. styk afhængigt af analysetypen. Vi giver altid en fast pris inden vi starter, så du ved præcis hvad det koster.

Du risikerer påbud og bødestraf fra kommunen. Nedrivningsfirmaer vil typisk nægte at starte uden en miljørapport, fordi de ellers overtager ansvaret for håndtering af eventuelt farligt affald. I praksis forsinker det dit projekt med uger.

Ja. Miljørapporten dokumenterer bygningens miljøforhold og kan bruges som dokumentation ved forsikringsskader, f.eks. brandskade eller stormskade, hvor der skal rives ned eller renoveres. Forsikringsselskabet vil typisk kræve dokumentation for korrekt affaldshåndtering.

Finder du ikke svar på dit spørgsmål? Ring til os på 91 54 92 01

Bliv klogere

Miljøkortlægning: Din guide til en sikker og lovlig byggeproces

Hvad er en miljøkortlægning – og hvorfor er det vigtigt? En miljøkortlægning er en grundig [...]

PCB Screening: Din guide til en sikker byggeproces

Hvornår er PCB-screening lovpligtigt? Kort sagt: Hvis din bygning er fra perioden 1950-1977, og du [...]

Nye regler om selektiv nedrivning: Hvad betyder det for dig?

Gælder reglerne for dit projekt? Det korte svar: Det afhænger af, hvor stor den bygning [...]

Hvad er miljøsanering?

Hvad er miljøsanering? Miljøsanering er kontrolleret fjernelse eller afrensning af byggematerialer, der indeholder problematiske stoffer [...]

Hvad koster en miljøscreening i 2026? Det ærlige svar

Prisen for en miljøscreening i 2026: Fra 2.000 til 12.000 kr. Ja, spændet er stort. [...]

Hvad er en miljørapport, og hvorfor er den så vigtig?

Hvad er en miljørapport? En miljørapport er den samlede dokumentation for de miljøforhold, der er [...]

Hvad skal du være opmærksom på ved renovering af badeværelse?

Hvad skal du være opmærksom på ved renovering af badeværelse? Badeværelset er et af de [...]

Hvorfor er miljøsanering vigtigt? En guide til at forstå betydningen

Ordet “miljøsanering” kan lyde abstrakt og uoverskueligt. Men i virkeligheden handler det om noget meget [...]