Tilbage til blog

Klorerede paraffiner i byggematerialer – hvor findes de, og hvornår skal du teste?

Klorerede paraffiner findes især i fuger, maling og lim fra 1950 til 2000'erne. Se hvor de sidder, hvornår du bør teste, og hvordan vi undersøger materialerne.

Klorerede paraffiner – også kaldet klorparaffiner – er et af de stoffer, der ofte bliver overset, når en ældre bygning skal renoveres eller rives ned. Mange kender PCB, men færre ved, at klorerede paraffiner blev brugt i mange af de samme materialer og i en længere periode. Derfor kan en fuge, der ikke indeholder PCB, stadig indeholde klorerede paraffiner.

Her gennemgår vi, hvor stofferne typisk findes, hvornår det giver mening at få materialerne testet, og hvordan vi griber undersøgelsen an.

Kort fortalt: Klorerede paraffiner findes især i elastiske fuger, visse typer maling og lim fra omkring 1950 og frem til 2000’erne. Du kan ikke se på et materiale, om det indeholder stofferne. Skal bygningsdelene fjernes eller bearbejdes, afklares det med en miljøscreening og – ved mistanke – prøvetagning og laboratorieanalyse, før arbejdet går i gang.

Hvad er klorerede paraffiner?

Klorerede paraffiner er en gruppe kemiske forbindelser, der har været brugt som blødgørere og flammehæmmere. I byggeriet har de været tilsat blandt andet fugemasser, maling og lim for at gøre materialerne smidige og holdbare.

Stofferne inddeles efter kædelængde:

  • Kortkædede klorparaffiner (SCCP) – C10–C13
  • Mellemkædede klorparaffiner (MCCP) – C14–C17
  • Langkædede klorparaffiner (LCCP) – C18 og længere

Især de kort- og mellemkædede er problematiske for miljø og sundhed, og de står på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Kortkædede klorparaffiner er i dag udfaset i nye produkter, men de kan stadig sidde i materialer i eksisterende bygninger.

I reglerne om bygge- og nedrivningsaffald er klorparaffiner nævnt direkte som et af de problematiske stoffer – sammen med PCB, PAH, asbest og tungmetaller – som bygherren skal have afdækket i miljøscreeningen.

Hvor findes klorerede paraffiner i byggematerialer?

Klorerede paraffiner er især fundet i de samme typer materialer, hvor man tidligere brugte PCB. De mest typiske steder er:

  • Elastiske fuger – særligt udvendige fuger omkring vinduer og døre samt mellem facade- og betonelementer
  • Maling og grundmaling – blandt andet rustbeskyttende maling og overfladebehandling på metal og beton
  • Lim og tætningsmidler
  • Plast- og gummiprodukter – for eksempel blødgjort PVC og visse gummimaterialer
  • Kabler og elektriske komponenter med blødgjort isolering

Ifølge BFA Bygge & Anlæg er klorerede paraffiner i langt størsteparten af byggeriet anvendt i fuger udvendigt på bygninger. Det er derfor fugerne, vi som regel kigger på først.

I hvilken periode blev klorerede paraffiner brugt?

Klorerede paraffiner har været brugt i byggematerialer fra omkring 1950. Brugen steg, da PCB blev forbudt i Danmark i 1977, fordi klorparaffiner i mange produkter blev brugt som erstatning. De blev anvendt bredt i byggeriet frem til begyndelsen af 2000’erne, og kilderne angiver forekomst helt op til omkring 2012.

Det betyder i praksis:

  • Bygninger fra 1950–1977 kan have fuger og maling med både PCB og klorerede paraffiner.
  • Bygninger og renoveringer fra efter 1977 – og op gennem 1980’erne og 1990’erne – kan have fuger, der er fri for PCB, men indeholder klorerede paraffiner.
  • Byggeåret alene er ikke nok. Fuger og overflader er ofte udskiftet eller repareret undervejs, så materialer fra forskellige perioder kan sidde side om side.

Hvornår bør du få testet for klorerede paraffiner?

Klorerede paraffiner bliver relevante, når materialerne skal fjernes, skæres, slibes eller på anden måde bearbejdes – og når affaldet bagefter skal sorteres og håndteres korrekt.

Ved byggearbejder skal bygherren foretage en miljøscreening, inden arbejdet påbegyndes. Et byggearbejde er efter reglerne blandt andet nedrivning, renovering og vedligeholdelse, der frembringer mere end 1 ton affald, samt udskiftning af termoruder, der kan være fremstillet fra 1950 til og med 1977. Giver screeningen mistanke om problematiske stoffer, skal de relevante materialer miljøkortlægges med prøver og analyser.

Typiske situationer, hvor klorerede paraffiner bør med i vurderingen:

  • udskiftning af vinduer, døre og termoruder, hvor fugerne fjernes
  • facaderenovering, hvor fuger mellem elementer skæres ud
  • fjernelse af gamle malede overflader på beton eller stål
  • totalnedrivning eller delvis nedrivning af bygninger fra 1950 og frem
  • større renoveringer, hvor flere materialetyper bliver til affald

Er du i tvivl om, hvorvidt dit projekt er omfattet, kan du læse mere på vores side om miljøscreening – eller sende os adressen og en kort beskrivelse af projektet.

Klorerede paraffiner og PCB – derfor tester vi ofte for begge

Fordi klorerede paraffiner blev brugt i de samme materialer som PCB og som erstatning for PCB, giver det sjældent mening at undersøge en gammel fuge for kun ét af stofferne. En negativ PCB-analyse betyder ikke, at fugen er uproblematisk.

I praksis analyserer laboratoriet derfor ofte den samme fugeprøve for både PCB og klorerede paraffiner. Det giver et mere komplet billede uden at skulle tilbage og tage nye prøver. Skal du især have afklaret PCB, kan du se vores side om PCB-screening.

Sådan foregår en test for klorerede paraffiner hos os

Du kan ikke se, lugte eller mærke dig frem til, om et materiale indeholder klorerede paraffiner. Det kræver en kemisk analyse. Hos os foregår det sådan:

  1. Vi afklarer projektet. Vi ser på bygningens alder, renoveringshistorik og hvilke bygningsdele, arbejdet berører.
  2. Vores fagfolk udtager prøverne. Vi vælger de materialer, der er relevante, og sørger for, at prøverne repræsenterer de fuger eller overflader, der faktisk skal fjernes.
  3. Et akkrediteret laboratorium analyserer prøverne. Analysen kan skelne mellem kort- og mellemkædede klorparaffiner og bestemme koncentrationen.
  4. Du får en rapport, du kan arbejde videre med. Resultaterne kobles til prøvested og materiale, så de kan bruges af håndværkere, nedrivningsfirma og i affaldsanmeldelsen.

Laboratorieanalyser afregnes efter det faktiske behov. Se mere om prøver og analyser og om hvad en miljøscreening koster.

Hvad sker der, hvis der findes klorerede paraffiner?

Et fund betyder ikke, at hele bygningen er et problem. Først skal resultatet kobles til det konkrete materiale og det arbejde, der skal udføres. Det næste skridt kan være at:

  • afgrænse hvilke fuger eller overflader resultatet gælder for
  • vurdere om tilstødende materialer skal undersøges
  • planlægge en arbejdsmetode med mindst muligt støv
  • klassificere og sortere affaldet korrekt
  • beskrive omfanget tydeligt for den virksomhed, der skal udføre arbejdet

BFA Bygge & Anlæg anbefaler, at der ved håndtering af klorerede paraffiner bruges samme foranstaltninger som ved arbejde med PCB. Hvordan affaldet skal klassificeres, afhænger af stoftype og koncentration, som fremgår af analysen. Læs mere om farligt byggeaffald og sortering.

Vi arbejder som teknisk rådgiver. Vi undersøger, afgrænser og dokumenterer fundet, mens selve fjernelsen udføres af den relevante udførende virksomhed.

Typiske fejl ved klorerede paraffiner

Man tester kun for PCB

En PCB-fri fuge kan stadig indeholde klorerede paraffiner – især i bygninger og renoveringer fra efter 1977.

Man går ud fra byggeåret alene

Fuger og maling er ofte udskiftet flere gange. Det er materialet, der skal fjernes, der skal undersøges – ikke kun bygningen som helhed.

Man fjerner fugerne først og undersøger bagefter

Når materialet først er skåret ud og blandet med andet affald, er det langt sværere at dokumentere og sortere korrekt.

Ofte stillede spørgsmål om klorerede paraffiner

Er klorerede paraffiner det samme som PCB?

Nej. Det er to forskellige stofgrupper, men de er brugt i mange af de samme materialer, og klorerede paraffiner blev ofte brugt som erstatning for PCB efter 1977. Derfor undersøges de ofte samtidig.

Skal nyere bygninger også undersøges for klorerede paraffiner?

Det kan være relevant. Klorerede paraffiner er brugt i byggematerialer langt op i 2000’erne, så også bygninger og renoveringer fra 1980’erne og 1990’erne kan have materialer med stofferne.

Kan man se, om en fuge indeholder klorerede paraffiner?

Nej. Alder og materialetype kan give mistanke, men et sikkert svar kræver en laboratorieanalyse.

Er klorerede paraffiner en del af en almindelig miljøscreening?

Ja. Klorparaffiner er nævnt i reglerne som et af de problematiske stoffer, miljøscreeningen skal afdække. Om der skal tages prøver, afhænger af bygningen og de materialer, projektet berører.

Kan I hjælpe med at teste for klorerede paraffiner?

Ja. Vores fagfolk udtager prøverne, og vi får dem analyseret hos et akkrediteret laboratorium – enten som en målrettet test eller som en del af en samlet miljøscreening.

Få afklaret fuger og maling, før arbejdet starter

Skal du udskifte vinduer, renovere facaden eller rive ned, hjælper vi med at afklare, om fuger, maling og andre materialer indeholder klorerede paraffiner, PCB eller andre problematiske stoffer. Du behøver ikke vide på forhånd, hvad der skal undersøges – det er vores arbejde.

Læs om vores miljøscreening og PCB-screening, eller beregn din pris.

Kilder

Artiklen bygger blandt andet på bekendtgørelse om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde (BEK nr. 496 af 21/05/2024) og BFA Bygge & Anlæg om klorerede paraffiner.

Forfatter

Niclas Dietz Williams

Teknisk miljørådgiver / Screener

Niclas Dietz er miljørådgiver hos MaterialeTjek og arbejder med screening af bygninger, materialer og potentielt miljøskadelige stoffer i forbindelse med renovering, nedrivning og byggeprojekter. Han har mere end 10 års praktisk erfaring fra håndværksbranchen og kombinerer den byggetekniske forståelse med en konkret, løsningsorienteret tilgang til miljøscreening.

Niclas har været involveret i over 200 screeningsprojekter og har solid erfaring med at vurdere materialer, bygningstyper og risikoområder, hvor der kan forekomme eksempelvis asbest, PCB, bly, tungmetaller og andre miljøproblematiske stoffer. Hans praktiske baggrund gør ham særligt stærk til at omsætte tekniske fund til brugbar rådgivning for både private, håndværkere, entreprenører og bygherrer.
I sine artikler bidrager Niclas med faglig viden om miljøscreening, prøvetagning, lovkrav, dokumentation og de praktiske forhold, der er vigtige at kende, før man går i gang med renovering eller nedrivning.

miljøscreeningmiljørådgivningbygningsscreeningmaterialerådgivningprøvetagningasbestPCBblytungmetallermiljøskadelige stofferrenoveringnedrivningbyggeaffaldbyggematerialerhåndværkbyggeteknisk erfaringscreening af bygninger