Skal en bygning rives ned, bør miljøforholdene være afklaret før materialerne brydes op, blandes eller køres væk. Ved de byggearbejder, der er omfattet af reglerne, skal bygherren foretage en miljøscreening af bygningen eller de berørte dele. Hvis screeningen giver mistanke om problematiske stoffer, skal der følges op med en egentlig miljøkortlægning med relevante prøver og analyser.
Ved en nedrivning handler miljøscreeningen derfor ikke kun om at “teste for asbest”. Formålet er at skabe et samlet beslutningsgrundlag for nedrivningen: Hvilke materialer kan indeholde problematiske stoffer? Hvor skal der tages prøver? Hvad skal saneres eller holdes adskilt? Og hvilken dokumentation skal bruges til affaldshåndtering og den kommunale proces?
Kort fortalt: En god miljøscreening før nedrivning skal sikre, at du ved, hvad bygningen indeholder, før nedrivningsarbejdet begynder. Det reducerer risikoen for uventede fund, forkert affaldshåndtering og dyre stop midt i projektet.
Hvornår skal der laves miljøscreening før nedrivning?
Efter de gældende regler om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde skal bygherren foretage miljøscreening ved de byggearbejder, der er omfattet af reglerne. Det gælder blandt andet ved nedrivning, renovering og vedligeholdelse, når arbejdet forventes at frembringe mere end 1 ton affald.
Et byggearbejde, der omfatter flere bygninger eller anlæg, vurderes under ét. Det betyder, at man ikke nødvendigvis kan se på hver mindre bygning isoleret, hvis de reelt indgår i samme projekt.
Ved en almindelig totalnedrivning af et hus, sommerhus, erhvervsbygning eller anden bygning vil affaldsmængden typisk overstige 1 ton. Derfor vil miljøscreening og den efterfølgende dokumentation i praksis være et centralt trin i langt de fleste egentlige nedrivningsprojekter.
Du kan læse mere om den generelle ydelse på vores side om professionel miljøscreening.
Miljøscreening kommer før miljøkortlægning
Begreberne miljøscreening og miljøkortlægning bliver ofte brugt som om, de betyder det samme. I reglerne er de imidlertid to forskellige trin.
| Trin | Formål | Resultat |
|---|---|---|
| Miljøscreening | At risikovurdere om der kan være problematiske stoffer i bygningen eller de dele, der skal rives ned. | Et grundlag for at afgøre, hvor der kræves nærmere undersøgelse. |
| Miljøkortlægning | At undersøge mistænkte materialer mere detaljeret med repræsentative prøver og laboratorieanalyser. | Dokumentation for hvad der findes, hvor det findes og hvordan det bør håndteres videre i projektet. |
Hvis screeningen giver mistanke om problematiske stoffer, skal der foretages miljøkortlægning. Det er her, den konkrete prøvetagning og dokumentation bliver afgørende.
I praksis ønsker de fleste bygherrer ikke tre separate forløb. De ønsker at få bygningen undersøgt, få de relevante prøver taget og få en rapport, som kan bruges i nedrivningsprojektet. Derfor kan MaterialeTjek håndtere screening, nødvendig kortlægning, prøvetagning, laboratorieanalyser og rapportering som ét samlet forløb.
Hvad undersøger man før en nedrivning?
Det afhænger af bygningens alder, anvendelse, renoveringshistorik og hvilke materialer der findes. En bygning kan være opført i én periode og ombygget flere gange, så materialerne kan stamme fra vidt forskellige år.
Ved nedrivning kan det blandt andet være relevant at undersøge:
| Stof eller stofgruppe | Typiske materialer eller områder | Hvorfor det er vigtigt |
|---|---|---|
| Asbest | Tag- og facadeplader, rørisolering, fliseklæb, puds, plader, gulvopbygninger og andre ældre materialer | Fund kan ændre arbejdsmetode, sanering, sikkerhed og affaldshåndtering. |
| PCB | Fugemasser, termoruder, maling og visse overfladematerialer | PCB kan kræve målrettet afgrænsning og særlig håndtering. |
| Tungmetaller | Maling, overfladebehandlinger og glaserede materialer | Koncentrationen kan have betydning for klassificering og bortskaffelse. |
| PAH og tjærestoffer | Tagpap, bitumen, tjæreholdige materialer og enkelte gulvopbygninger | Kan påvirke sortering og valg af modtager. |
| Klorparaffiner | Fugemasser og andre blødgjorte materialer | Kan forekomme i materialer, der visuelt ligner PCB-holdige fuger. |
| Olie og kulbrinter | Beton, gulve, jord og tekniske områder ved værksteder eller tidligere industri | Kan være relevant ved særlige anvendelser eller mistanke om spild. |
Der findes ikke én prøvepakke, der passer til alle bygninger. En god undersøgelse tager udgangspunkt i den konkrete ejendom og de materialer, der faktisk skal fjernes. Du kan læse mere om processen på vores side om prøver og analyser.
Sådan foregår miljøscreening ved nedrivning
1. Projektet og bygningen afgrænses
Først skal det være klart, hvad der faktisk skal rives ned. Er det hele bygningen? Et tilbygget afsnit? En garage? Eller flere bygninger i samme projekt? Vi ser også på byggeår, kendte renoveringer, tidligere anvendelse og eksisterende dokumentation.
2. Bygningen gennemgås
De relevante områder gennemgås med fokus på materialer og konstruktioner, hvor problematiske stoffer kan forekomme. Ved en totalnedrivning er gennemgangen bredere end ved en mindre renovering, fordi næsten alle bygningsdele bliver berørt.
3. Der lægges en prøvestrategi
Prøverne skal være repræsentative. Det betyder eksempelvis, at materialer fra forskellige byggeperioder, forskellige rum eller forskellige renoveringer ikke automatisk bør behandles som identiske, blot fordi de ligner hinanden.
4. Prøverne udtages og registreres
Prøvested, materiale og placering registreres, typisk sammen med billeddokumentation. Det er afgørende, at analyseresultatet efterfølgende kan kobles entydigt tilbage til det materiale, det repræsenterer.
5. Laboratoriet analyserer prøverne
De relevante prøver sendes til akkrediteret laboratorium. Det er laboratoriet, der udfører selve analysen, mens MaterialeTjek koordinerer forløbet og samler resultaterne med den faglige registrering fra bygningen.
6. Resultaterne samles i dokumentationen
Resultaterne skal kunne bruges operationelt. En entreprenør skal kunne forstå, hvilke materialer der kræver særlig håndtering. Bygherren skal kunne se, hvad der er fundet. Og de relevante oplysninger skal kunne bruges i den videre affalds- og myndighedsproces.
Hvad skal rapporten kunne bruges til?
En miljørapport i forbindelse med nedrivning er ikke bare en samling laboratoriesvar. Den bør koble prøver, placeringer, materialer og fund sammen, så den kan bruges som arbejdsgrundlag.
Afhængigt af projektet kan dokumentationen blandt andet indeholde:
- oplysninger om ejendommen og projektets omfang
- byggeår og relevante renoveringsår
- beskrivelse af screening og grundlaget for prøvevalget
- fotos og registrering af prøvesteder
- materialetyper og prøve-ID
- laboratoriets analyseresultater
- forekomst og koncentration af relevante problematiske stoffer
- grundlag for sanering, sortering og korrekt affaldshåndtering
Hvis projektet kræver en almindelig affaldsanmeldelse, skal miljøoplysningerne indgå i grundlaget. Det er derfor en fordel at få undersøgelsen på plads tidligt i stedet for at forsøge at rekonstruere forholdene, efter nedrivningen er startet.
Miljøscreening, affaldsanmeldelse og nedrivningstilladelse er tre forskellige ting
De tre processer bliver ofte blandet sammen, men de løser forskellige opgaver.
| Dokument eller proces | Hvad handler den om? |
|---|---|
| Miljøscreening og eventuel miljøkortlægning | Hvilke problematiske stoffer kan eller dokumenteret findes i de materialer, der skal fjernes? |
| Affaldsanmeldelse | Hvilke typer og mængder affald forventes, og hvordan skal affaldet håndteres? |
| Nedrivningstilladelse | Kommunens behandling af selve nedrivningen af bygningen efter de relevante regler. |
Et konkret projekt kan derfor kræve flere spor samtidig. Har du brug for hjælp med selve tilladelsesprocessen, kan du læse mere om nedrivningstilladelse.
Hvad gælder ved nedrivning på 250 m² eller mere?
Siden 1. juli 2025 gælder der særlige regler om selektiv nedrivning, når hele eller dele af en bygning fjernes på en måde, hvor det fuldstændigt fjernede etageareal udgør mindst 250 m².
Her bliver miljøscreening og miljøkortlægning en del af et større planlægningsforløb. Projektet kan blandt andet være omfattet af krav om miljø- og ressourcekoordinator, standardiseret nedrivningsplan og udførelse ved en autoriseret nedrivningsvirksomhed.
Det er vigtigt at skelne mellem dette 250 m²-krav og 1-ton-reglen. 250 m² afgør de særlige regler om selektiv nedrivning. Mere end 1 ton affald er centralt for, hvornår et projekt er omfattet af de almindelige regler om miljøscreening og byggeaffald.
Læs vores samlede guide til selektiv nedrivning og 250 m²-kravet, hvis dit projekt nærmer sig eller overstiger grænsen.
Hvad koster miljøscreening før nedrivning?
Prisen afhænger især af bygningens størrelse, alder, kompleksitet, tidligere renoveringer og hvor mange forskellige materialer der skal undersøges. Antallet af nødvendige laboratorieanalyser har også betydning.
Hos MaterialeTjek starter selve miljøscreeningen fra 2.495 kr. ekskl. laboratorieanalyser. Ved en større nedrivning vil opgaven ofte være mere omfattende end ved en mindre renovering, fordi flere materialetyper og områder skal gennemgås.
Det billigste forløb er ikke nødvendigvis det med færrest prøver. For få eller dårligt placerede prøver kan skabe usikkerhed, som senere giver entreprenøren anledning til forbehold eller kræver ekstra undersøgelser midt i projektet. Omvendt er der heller ingen grund til at analysere materialer, der ikke er relevante.
Målet er derfor en fagligt begrundet prøvestrategi, hvor antallet af prøver passer til bygningen og projektet. Du kan beregne en pris på din opgave eller sende os projektmaterialet, hvis nedrivningen er mere kompleks.
Hvor tidligt bør miljøscreeningen laves?
Så tidligt som muligt, når nedrivningens omfang er kendt.
Ideelt sker miljøscreening og nødvendig kortlægning, før entreprenøren afgiver sit endelige tilbud. Det giver et bedre tilbudsgrundlag, fordi virksomhederne kan prissætte kendte forhold frem for at indbygge brede risikotillæg for ukendte materialer.
Det giver også tid til at planlægge eventuel miljøsanering, affaldsstrømme, modtagere og rækkefølgen i nedrivningen.
De mest almindelige fejl før nedrivning
Man starter, før miljøforholdene er afklaret
Når materialerne først er brudt ned, bliver det sværere at dokumentere deres oprindelse og afgrænse et fund. Derfor skal undersøgelsen ligge før den fysiske nedrivning.
Man undersøger kun for asbest
Asbest er vigtigt, men det er ikke det eneste problematiske stof i ældre bygninger. PCB, tungmetaller, PAH, klorparaffiner og andre forhold kan også påvirke håndteringen. Har du specifik mistanke om asbest, kan du læse mere om vores asbest test og professionelle prøvetagning.
Man bruger én prøve til for mange materialer
Materialer, der ser ens ud, kan stamme fra forskellige perioder eller renoveringer. En prøve bør kun bruges repræsentativt, når der er et fagligt grundlag for det.
Man får først rapporten efter tilbudsfasen
Det kan gøre entreprenørens pris mindre præcis. Et godt miljøgrundlag før udbud eller tilbud kan reducere antallet af forbehold og ekstraarbejder.
Man blander screening og affaldsanmeldelse sammen
Miljøscreeningen afdækker risikoen i materialerne. Affaldsanmeldelsen beskriver den forventede affaldshåndtering. De hænger sammen, men er ikke det samme.
Hvad sker der, hvis der findes problematiske stoffer?
Et positivt analyseresultat betyder ikke automatisk, at hele bygningen skal behandles ens. Næste skridt er at vurdere, hvilket materiale fundet stammer fra, hvor omfattende det er, og om der er behov for yderligere afgrænsning.
Herefter kan den relevante del af nedrivningen planlægges, så problematiske materialer fjernes eller håndteres korrekt, før rene materialer blandes sammen med dem. Det er også her sammenhængen til farligt byggeaffald bliver vigtig.
Hvem har ansvaret?
Det overordnede ansvar ligger hos bygherren – altså den person eller virksomhed, for hvis regning nedrivningen udføres. Det gælder også, selvom en entreprenør står for den praktiske nedrivning.
Bygherren behøver naturligvis ikke selv kunne gennemgå en bygning for PCB, asbest eller tungmetaller. En rådgiver kan stå for den faglige gennemgang, prøvetagning og dokumentation.
Hos MaterialeTjek hjælper vi med at få det miljøfaglige grundlag på plads, så næste aktør i processen har noget konkret at arbejde videre med.
FAQ om miljøscreening ved nedrivning
Skal alle huse miljøscreenes før nedrivning?
Ved byggearbejder, der forventes at frembringe mere end 1 ton affald, skal bygherren foretage miljøscreening. En almindelig totalnedrivning af et hus vil typisk frembringe mere end 1 ton affald og dermed være omfattet.
Er miljøscreening det samme som at tage materialeprøver?
Nej. Screeningen er den indledende risikovurdering. Hvis den giver mistanke om problematiske stoffer, foretages miljøkortlægning med relevante prøver og laboratorieanalyser.
Hvor lang tid tager en miljøscreening?
Det afhænger af bygningens størrelse, antallet af prøver og laboratoriets analysetid. MaterialeTjek kan ofte planlægge besigtigelse og prøvetagning hurtigt, hvorefter rapporten færdiggøres, når analysesvarene foreligger.
Kan miljørapporten bruges til kommunen?
Rapporten kan indgå som dokumentationsgrundlag i den relevante kommunale proces, blandt andet ved affaldsanmeldelse eller den standardiserede nedrivningsplan. Kommunen behandler altid den konkrete sag og kan bede om supplerende oplysninger.
Skal der både søges nedrivningstilladelse og laves affaldsanmeldelse?
Det kan være nødvendigt, fordi de to processer dækker forskellige forhold. Ved projekter omfattet af reglerne om selektiv nedrivning gælder særlige regler, hvor den standardiserede nedrivningsplan træder i stedet for den almindelige affaldsanmeldelse.
Hvad koster miljøscreening ved nedrivning?
Hos MaterialeTjek starter miljøscreening fra 2.495 kr. ekskl. laboratorieanalyser. Den konkrete pris afhænger af bygningens størrelse, materialer, byggeperioder og hvor mange relevante analyser opgaven kræver.
Få miljøgrundlaget på plads før nedrivningen
Jo tidligere bygningens materialer er afklaret, desto bedre kan resten af nedrivningen planlægges. Send os adressen, oplysninger om bygningen og en kort beskrivelse af det, der skal rives ned. Så hjælper vi med at vurdere, hvad der skal undersøges, og hvordan du kommer videre.
Se vores løsning til miljøscreening og professionel prøvetagning, eller kontakt MaterialeTjek, hvis du har et konkret nedrivningsprojekt.
Kilder og gældende regelsæt
Artiklen tager udgangspunkt i de gældende danske regler og Miljøstyrelsens vejledning om bygge- og nedrivningsaffald. Se blandt andet bekendtgørelsen om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde og Miljøstyrelsens vejledning om anmeldepligt for bygge- og anlægsaffald.
