Hvornår skal der laves en miljøkortlægning?
Ved byggearbejder, der er omfattet af reglerne, starter processen med miljøscreeningen. Hvis screeningen giver mistanke om, at der findes problematiske stoffer i de berørte dele af bygningen, skal bygherren sikre, at der bliver lavet en miljøkortlægning.
Det er en vigtig nuance.
En miljøkortlægning bliver altså ikke automatisk nødvendig alene fordi et projekt skaber mere end 1 ton affald. 1-ton-grænsen er en del af reglerne om screening og anmeldelse. Det er mistanken om problematiske stoffer, der udløser den efterfølgende kortlægning.
Det samme gælder ved udskiftning af termoruder, der kan være fremstillet i perioden 1950–1977: arbejdet er omfattet af screeningsreglerne, og relevante fund/mistanker afgør behovet for kortlægning.
Hvordan foregår en miljøkortlægning?
Der er stor forskel på en miljøkortlægning af ét badeværelse og kortlægningen af en hel erhvervsejendom.
Grundprincippet er dog det samme.
1. Projektet bliver afgrænset
Først skal man vide, hvad der faktisk skal renoveres eller rives ned. Det giver sjældent mening at kortlægge materialer, som projektet slet ikke berører.
2. Bygningen og historikken gennemgås
Byggeår, senere renoveringer, tegninger, BBR-oplysninger og eksisterende viden bruges til at forstå, hvilke materialer der kan være relevante.
3. De relevante prøvepunkter vælges
Prøverne skal så vidt muligt repræsentere de materialer, der skal håndteres.
Hvis én facade er fra 1970 og en anden blev renoveret i 1995, er det ikke nødvendigvis fagligt forsvarligt at behandle fugerne som ét ensartet materiale.
4. Prøverne analyseres
Materialeprøver sendes til laboratorium og analyseres for de stoffer, der er relevante for materialet.
5. Resultaterne samles i miljøkortlægningsrapporten
Rapporten kobler resultaterne til konkrete materialer og placeringer, så de kan bruges videre i projektet.
Hvilke stoffer leder man efter?
Det afhænger af bygningen og materialerne.
Typiske problemstoffer kan blandt andet være:
- asbest
- PCB
- bly og andre tungmetaller
- PAH
- klorparaffiner
Det interessante er ikke kun stoffet. Det er kombinationen af stof + materiale + placering.
Asbest i en tagplade giver én type opgave. PCB i en elastisk fuge, som kan have påvirket betonen omkring sig, kan give en anden. Bly i maling på store overflader giver igen en tredje.
Det er derfor en faglig kortlægning er mere værdifuld end bare en samling laboratorieresultater.
Hvor mange prøver skal der tages?
Der findes ikke et fast antal prøver, som passer til alle bygninger.
Antallet afhænger blandt andet af:
- hvor mange forskellige materialer der berøres
- bygningens størrelse
- om den er renoveret ad flere omgange
- om materialerne er ensartede
- om der findes skjulte konstruktioner
- om positive fund kræver yderligere afgrænsning
En gammel bygning er ikke nødvendigvis én homogen konstruktion. Et badeværelse kan være fra 1974, køkkenet fra 2002 og vinduerne fra tre forskellige perioder.
Det er netop derfor, prøveplanen bør tage udgangspunkt i den konkrete bygning.
Hvad skal miljøkortlægningsrapporten vise?
Rapporten skal kunne fortælle den næste person i projektet, hvad der er fundet – uden at vedkommende behøver gætte sig til, hvor prøven kom fra.
Den vil derfor typisk indeholde:
- projekt- og ejendomsoplysninger
- grundlaget for screeningen og kortlægningen
- prøvepunkter
- fotos eller tegninger med placeringer
- laboratorieresultater
- forekomst og koncentration af problematiske stoffer
- beskrivelse af de relevante materialer
- hvordan materialerne forventes håndteret
Ved projekter omfattet af anmeldepligten indgår miljøkortlægningsrapporten sammen med screeningen i dokumentationen til kommunen.
Miljøkortlægning er også et værktøj til at styre økonomien
Det kan lyde mærkeligt at kalde en miljøundersøgelse et økonomisk værktøj, men på større nedrivnings- og renoveringsprojekter er det præcis, hvad den kan være.
Hvis problematiske materialer først bliver fundet, når entreprenøren er startet, kan resultatet være stop i arbejdet, ekstra prøver, ændrede arbejdsmetoder og ekstraregninger.
Hvis de samme forhold er kortlagt inden tilbuddet, kan opgaven beskrives langt mere præcist.
Værdibyg peger netop på miljøkortlægningen som et grundlag for bedre projektering, udbud og samarbejde mellem bygherre, rådgiver og entreprenør.
For private er princippet det samme i mindre skala: Jo tidligere du ved, hvad materialerne indeholder, desto bedre kan du planlægge håndværkere, sanering og affald.
Kan man selv lave en miljøkortlægning?
Der er ikke i bekendtgørelsen et generelt krav om, at miljøkortlægning kun må udføres af en bestemt certificeret profession.
Det ændrer dog ikke på, at bygherren har ansvaret for, at kortlægningen er brugbar og bygger på repræsentative analyser.
Det svære er sjældent at skære en lille stump materiale af. Det svære er at vide:
- hvor prøven skal tages
- om én prøve er repræsentativ
- hvilke analyser materialet kræver
- om der findes andre materialelag bagved
- hvordan et positivt fund skal afgrænses
Ved en enkelt afgrænset materialeprøve kan en gør-det-selv løsning godt være relevant. Ved en kortlægning, der skal bruges som projekt- og myndighedsgrundlag, vil det normalt give langt bedre mening at få en erfaren fagperson til at planlægge undersøgelsen.
Se hvordan vi udfører professionel miljøkortlægning.
Miljøkortlægning og ressourcekortlægning er heller ikke det samme
Miljøkortlægning handler om problematiske stoffer.
Ressourcekortlægning handler om de materialer og bygningsdele, der potentielt kan genbruges eller genanvendes.
De to undersøgelser kan derfor godt handle om den samme mursten – men de stiller forskellige spørgsmål:
Miljøkortlægning: Er murstenen eller overfladen forurenet?
Ressourcekortlægning: Kan materialet bevares, genbruges eller udnyttes igen?
Ved større projekter omfattet af reglerne om selektiv nedrivning bliver koblingen mellem de to særlig vigtig.
Hvad sker der efter miljøkortlægningen?
Det kommer an på, hvad kortlægningen viser.
Rapporten kan blandt andet føre videre til:
- affaldsanmeldelse
- miljøsanering
- asbestsanering
- udbud eller tilbud fra entreprenører
- nedrivning
- korrekt sortering og bortskaffelse af byggeaffald
Kortlægningen er altså ikke slutmålet. Den er det dokumenterede grundlag, som resten af projektet skal bygge videre på.
Ofte stillede spørgsmål om miljøkortlægning
Screening er den indledende risikovurdering. Miljøkortlægning er den efterfølgende detaljerede undersøgelse med repræsentative prøver og analyser af de materialer, hvor der er mistanke om problematiske stoffer.
Ved byggearbejder omfattet af reglerne skal der først foretages miljøscreening. Hvis screeningen giver mistanke om problematiske stoffer, skal bygherren sikre, at de relevante bygningsdele bliver miljøkortlagt.
Ikke automatisk. 1-ton-grænsen er central for screening og anmeldelse af byggeaffald. Miljøkortlægningen bliver nødvendig, hvis screeningen giver mistanke om problematiske stoffer.
Den indeholder blandt andet prøveplaceringer, analyseresultater, forekomst og koncentration af problematiske stoffer, fotos eller tegninger samt dokumentation for de materialer, der skal håndteres.
Typiske stoffer er blandt andet asbest, PCB, bly og andre tungmetaller, PAH og klorparaffiner. Valget af analyser afhænger af bygningen og de materialer, projektet berører.
Selve tiden afhænger af projektets størrelse og laboratorieanalyserne. På almindelige sager kan MaterialeTjek typisk have rapporten klar 3–5 hverdage efter prøvetagningen.
Ja. Når byggearbejdet er omfattet af reglerne, indgår både screening og den relevante miljøkortlægning i dokumentationen til kommunen.
Skal du have lavet en miljøkortlægning?
Vi hjælper med gennemgang, prøvetagning, laboratorieanalyser og den færdige dokumentation – for både private og erhverv i hele Danmark.
Se miljøkortlægning og priser
