Miljøscreening ved renovering: det korte svar
Skal du renovere, bygge om eller udskifte bygningsdele, bruges en miljøscreening til at afklare, om de berørte bygningsdele kan indeholde problematiske stoffer. Formålet er at få styr på materialerne før de bliver brudt ned, blandet med andet affald eller fjernet fra deres oprindelige placering. Skal hele bygningen rives ned, kan du i stedet læse om miljøscreening ved nedrivning.
Screeningen er det første faglige trin. Hvis den viser mistanke om problematiske stoffer, følger en mere detaljeret miljøkortlægning med repræsentative prøver og laboratorieanalyser. Resultaterne bruges derefter til at planlægge arbejdet, sortere affaldet og udarbejde den nødvendige dokumentation.
Kort fortalt: Miljøscreening handler ikke om at tage flest mulige prøver. Den handler om at afgrænse projektet korrekt, identificere relevante risikomaterialer og sikre, at de rigtige steder bliver undersøgt, før arbejdet starter.
Hvornår er miljøscreening et krav?
Efter de gældende regler om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde er miljøscreening relevant ved de byggearbejder, som er omfattet af anmeldereglerne. Det gælder blandt andet, når renovering, nedrivning eller vedligeholdelse forventes at frembringe mere end 1 ton affald, samt ved udskiftning af termoruder, der kan være fremstillet i perioden fra 1. januar 1950 til og med 31. december 1977.
Det er derfor ikke korrekt at bruge bygningens alder alene som en simpel regel om, at alle bygninger fra før 1977 automatisk kræver samme type screening ved ethvert arbejde. Bygningens alder er derimod vigtig i den faglige vurdering, fordi forskellige problematiske stoffer og materialetyper er knyttet til forskellige byggeperioder.
Du kan læse den aktuelle bekendtgørelse på Retsinformation og Miljøstyrelsens vejledning om bygge- og anlægsaffald.
Hvad undersøger man ved en miljøscreening?
Det afhænger af bygningens alder, tidligere ombygninger og præcis hvilke bygningsdele projektet berører. En badeværelsesrenovering, en tagudskiftning og en totalnedrivning kræver derfor ikke nødvendigvis det samme undersøgelsesprogram.
Typiske stofgrupper og materialer, der kan være relevante, er:
| Stof eller stofgruppe | Hvor det blandt andet kan være relevant |
|---|---|
| Asbest | Tag- og facadeplader, rørisolering, fliseklæb, puds, plader, gulvopbygninger og andre ældre byggematerialer |
| PCB | Fugemasser, termoruder, maling og visse gulv- og overfladematerialer |
| Tungmetaller | Maling, overfladebehandlinger, glaserede materialer og visse tekniske komponenter |
| PAH og tjærestoffer | Tagpap, bitumenprodukter, tjæreholdige materialer og enkelte gulvopbygninger |
| Klorparaffiner | Elastiske fugemasser og andre blødgjorte materialer |
| Olie- og kulbrinteforbindelser | Beton, gulve, jord og materialer fra eksempelvis værksteder, industri eller tidligere tekniske installationer |
Materialerne kan sjældent klassificeres sikkert alene ud fra udseendet. Derfor er det kombinationen af bygningens historik, den faglige gennemgang og relevante analyser, der giver det brugbare beslutningsgrundlag.
Miljøscreening og miljøkortlægning er ikke det samme
De to begreber bruges ofte i flæng, men de beskriver forskellige trin.
| Miljøscreening | Miljøkortlægning | |
|---|---|---|
| Formål | Afdække om der er risiko for problematiske stoffer i de berørte bygningsdele | Dokumentere hvor stofferne findes og i hvilke materialer eller koncentrationer |
| Grundlag | Bygningshistorik, projektomfang og faglig vurdering af materialer | Målrettet prøvetagning og laboratorieanalyser |
| Resultat | Beslutning om hvor der kræves yderligere undersøgelse | Et konkret grundlag for håndtering, sortering og dokumentation |
Hvis screeningen giver mistanke om problematiske stoffer, skal undersøgelsen altså videre til kortlægning. Det er her prøvesteder, materialetyper og analyser bliver afgørende.
Sådan foregår en miljøscreening i praksis
Et godt forløb starter med det arbejde, der faktisk skal udføres. Det giver ingen mening at undersøge hele bygningen ens, hvis projektet kun berører et badeværelse, en facade eller et bestemt gulvareal.
- Projektet afgrænses. Vi tager udgangspunkt i adressen, bygningen, planlagt arbejde, relevante tegninger, billeder og eventuel tidligere dokumentation.
- De berørte bygningsdele gennemgås fagligt. Vi vurderer, hvilke materialer og stofgrupper der er relevante for netop det projekt.
- Repræsentative prøver udtages. Vores fagfolk vælger prøvestederne ud fra materialer, byggehistorik og projektets omfang. Prøverne registreres sammen med placering og billeddokumentation.
- Prøver analyseres hos akkrediterede laboratorier. Laboratoriet står for selve analysen. Vi koordinerer forløbet og samler resultaterne.
- Resultaterne vurderes og struktureres. Analysesvar kobles til de konkrete materialer og prøvesteder, så rapporten kan bruges operationelt i projektet.
- Dokumentationen bruges videre. Hvis projektet er omfattet af anmeldereglerne, kan resultaterne indgå i affaldsanmeldelsen og den videre planlægning med entreprenør, affaldsmodtager og kommune.
Hvorfor er professionel prøvetagning vigtig?
Et laboratorieresultat er kun så anvendeligt som prøven, der ligger bag. Hvis prøven kommer fra det forkerte materiale, ikke repræsenterer det område, der skal rives ned, eller ikke er registreret præcist, kan et korrekt laboratoriesvar stadig give et dårligt beslutningsgrundlag.
Det handler blandt andet om at vurdere:
- om materialer faktisk er ens nok til at repræsenteres af samme prøve
- om forskellige byggeperioder eller renoveringer har ændret materialerne
- om alle relevante lag i en konstruktion er undersøgt
- om prøven er knyttet entydigt til rum, bygningsdel og materiale
- om der er behov for ekstra prøver for at afgrænse et positivt fund
Derfor udfører vi miljøscreening og prøvetagning som en full-service faglig ydelse. Du behøver ikke selv afgøre, hvilke steder der skal prøvetages, eller hvilke analyser der er relevante.
Hvem har ansvaret?
Det overordnede ansvar for, at de relevante undersøgelser og oplysninger foreligger, ligger hos bygherren ved de byggearbejder, der er omfattet af reglerne. Bygherre betyder i denne sammenhæng den person eller virksomhed, for hvis regning arbejdet udføres.
Det betyder ikke, at bygherren selv skal kunne miljøscreene en bygning. En faglig rådgiver kan stå for gennemgang, prøvetagning, koordinering og dokumentation.
Hos os er rollerne tydelige:
- Vi (MaterialeTjek): afgrænser opgaven, gennemgår de relevante bygningsdele, tager prøver, koordinerer analyser og samler dokumentationen.
- Akkrediteret laboratorium: udfører de relevante laboratorieanalyser.
- Udførende virksomhed: står efterfølgende for den konkrete nedrivning, sanering eller anden byggeaktivitet og skal følge de krav, der gælder for arbejdet.
Hvad indeholder dokumentationen?
En brugbar miljørapport skal gøre det muligt at se sammenhængen mellem det undersøgte materiale, prøvestedet og analyseresultatet. Afhængigt af projektet kan den blandt andet indeholde:
- beskrivelse af projektet og de undersøgte områder
- registrering og fotos af prøvesteder
- materialetype og prøveidentifikation
- relevante laboratoriesvar
- oversigt over påviste problematiske stoffer
- et struktureret grundlag for den videre affaldshåndtering og projektplanlægning
Rapporten skal kunne bruges af mennesker, der ikke selv var med under prøvetagningen. Håndværkeren skal kunne se, hvilke materialer der kræver særlig opmærksomhed. Bygherren skal kunne forstå, hvad der er fundet. Og den relevante dokumentation skal kunne indgå i dialogen med kommunen og andre aktører.
En rapport er derimod ikke en automatisk garanti for en bestemt myndighedsafgørelse. Kommunen behandler den konkrete sag og kan bede om supplerende oplysninger, hvis det er nødvendigt.
De typiske fejl før renovering og nedrivning
1. Arbejdet starter før materialerne er undersøgt
Når materialer først er brudt ned eller blandet sammen, bliver det vanskeligere at dokumentere deres oprindelse og afgrænse et eventuelt problem. Undersøgelsen bør derfor ske før de relevante bygningsdele åbnes eller fjernes.
2. Man bruger kun bygningens opførelsesår
En ejendom kan være renoveret mange gange. Et rum kan indeholde materialer fra flere perioder, og forskellige bygningsafsnit kan have forskellig historik. Alder er et vigtigt signal, men ikke en erstatning for den konkrete vurdering.
3. Man fokuserer kun på asbest
Asbest er vigtigt, men afhængigt af bygning og projekt kan PCB, tungmetaller, PAH, klorparaffiner og andre stofgrupper også være relevante. En screening skal tage udgangspunkt i hele det berørte projekt.
4. Én prøve bruges til et for stort område
En prøve kan kun repræsentere andre materialer, hvis der er et fagligt grundlag for at betragte dem som ens. Forskellig maling, fugemasse, fliseklæb eller opbygning kan kræve særskilt prøvetagning.
5. Rapporten betragtes som et isoleret slutprodukt
Værdien ligger i, at dokumentationen kan bruges videre. Den skal hænge sammen med affaldssortering, udførelse, eventuel sanering og den kommunale anmeldelsesproces.
Den digitale platform skal gøre processen lettere – ikke erstatte fagligheden
Vi har bygget vores digitale platform for at reducere det administrative arbejde omkring prøver, billeder, analyseresultater og rapportering. Når data registreres struktureret fra starten, bliver det lettere at bevare sammenhængen mellem prøve, placering og resultat.
Det er en vigtig del af, hvordan vi kan arbejde hurtigt og til en konkurrencedygtig pris. Men teknologien vælger ikke alene de rigtige prøvesteder og erstatter ikke den faglige vurdering ude i bygningen. Fagfolkene står for undersøgelsen; platformen hjælper os med at holde styr på processen og dokumentationen.
Skal du renovere eller rive ned?
Du behøver ikke på forhånd vide, hvilke materialer der skal analyseres. Send os adressen og en kort beskrivelse af det arbejde, du planlægger. Så hjælper vi med at afgrænse, hvad der er relevant at undersøge, før projektet går i gang.
Læs mere om vores miljøscreening og professionelle prøvetagning. Hvis du allerede har analyser og har brug for den videre myndighedsproces, kan du også se vores hjælp til affaldsanmeldelse.
