PAH og tjære i byggematerialer – hvor findes det, og hvordan afklares det?

Kort sagt: PAH er en gruppe tjærestoffer, som især findes i ældre byggematerialer med stenkulstjære – fx tjærepap, tagklæb, fugtisolering, klæb og fugtspærrer under gulve, ældre asfalt og kreosotimprægneret træ. PAH har stor betydning for, hvordan materialerne skal sorteres og bortskaffes som affald, og et højt indhold kan gøre affaldet farligt. Du kan ikke se forskel på tjære og nyere bitumen med det blotte øje. Derfor afklarer vi det med prøver og laboratorieanalyser som en del af en miljøscreening.

Hvad er PAH?

PAH står for polycykliske aromatiske hydrocarboner – en gruppe kulbrinter, der består af flere sammenhængende aromatiske ringe. Stofferne dannes blandt andet ved ufuldstændig forbrænding og findes i store mængder i stenkulstjære. Ifølge Københavns Kommunes vejledning om PAH i byggeriet er stenkulstjære det vigtigste PAH-holdige materiale, og tjære kan indeholde over 60 % PAH.

Undersøgelser har vist, at PAH har en række skadelige virkninger på mennesker og miljø. Derfor er der i dag fokus på at finde, indsamle og behandle PAH-holdige materialer korrekt, når bygninger renoveres eller rives ned.

Hvor findes PAH i byggematerialer?

PAH er knyttet til produkter, hvor tjære har været brugt som bindemiddel, klæb eller fugtbeskyttelse. Oversigten her viser de mest almindelige steder, vi finder det:

Tjære har også været brugt i visse malinger, fx på sokler. Pointen er ikke, at alle gamle tage og gulve indeholder PAH, men at de materialer, projektet berører, skal vurderes.

Hvad er forskellen på tjærepap og tagpap?

Tagpap er i dag baseret på bitumen, som udvindes af råolie og indeholder langt mindre PAH. Ifølge Københavns Kommunes vejledning blev bitumen brugt i stigende grad fra 1920’erne og fik et kraftigt opsving i begyndelsen af 1950’erne. Ældre tjærepap er derimod baseret på stenkulstjære.

I praksis ser vi ofte flere lag pap oven på hinanden. Det øverste lag kan være nyt, mens et tjæreholdigt lag gemmer sig nedenunder. Udseende og lugt er ikke et pålideligt grundlag – det er analysen, der afgør det.

Kan der være asbest i tagpap?

Ja, i nogle tilfælde. Visse ældre tagpap- og bitumenprodukter kan indeholde asbestfibre. Skal et ældre pap- eller bitumentag fjernes, vurderer vi derfor ofte både PAH og asbest i samme omgang. Læs mere om asbest test.

Hvorfor har PAH betydning for affald og håndtering?

Indholdet af PAH afgør, hvordan materialet klassificeres som affald, og hvor det må afleveres. Københavns Kommunes vejledning angiver blandt andet disse grænser:

• Farligt affald: fx 1.000 mg/kg eller mere af enkeltstoffer som benz(a)pyren og dibenz(a,h)anthracen, eller 2.500 mg/kg eller mere naphthalen.
• Uforurenet affald: blandt andet under 0,3 mg/kg benz(a)pyren og under 0,3 mg/kg dibenz(a,h)anthracen.
• Kreosotimprægneret træ: håndteres som farligt affald, medmindre en analyse viser, at indholdet ligger under grænsen.

Det er kommunen, der afgør klassificeringen af byggeaffaldet. Giver projektet mere end 1 ton affald, skal der laves miljøscreening, og affaldet skal anmeldes til kommunen senest 2 uger før start – også når der er PAH i spil. Se affaldsanmeldelse og vores guide til farligt byggeaffald.

Hvordan afklarer vi PAH i byggematerialer?

Du skal ikke selv skære i tagpap eller hugge i gulve for at finde ud af det. Hos os foregår det sådan:

1. Vi afgrænser opgaven: Ud fra byggeår, tagopbygning, gulvopbygning og det planlagte arbejde vurderer vi, hvilke materialer der er relevante.
2. Vores fagfolk udtager prøverne: Vi tager prøver af de berørte lag – fx tagpap, klæb, fugtspærre eller asfalt – og registrerer præcis, hvor de er taget.
3. Akkrediteret analyse: Alle prøver analyseres hos Eurofins Miljø – VBM Laboratoriet A/S, som er akkrediteret af DANAK (reg.nr. 179) efter DS/EN ISO/IEC 17025.
4. Du får en rapport: Vi samler resultaterne, så de kan bruges til sortering, valg af modtager og anmeldelse. Ved større projekter indgår de i en miljøkortlægning.

Tjekliste: bør du få PAH undersøgt?

• Skal et ældre fladt tag eller undertag fjernes?
• Skal gulve på terrændæk eller i kælder brydes op?
• Er der sort klæb, tjærelag eller fugtspærre under gulvbelægningen?
• Skal ældre asfalt, gårdbelægning eller tjæret træ fjernes?
• Rives en bygning ned, hvor der kan være tjæreprodukter i flere lag?

Svarer du ja til et af punkterne, giver det mening at få materialerne vurderet. Ofte undersøger vi samtidig andre stoffer, fx PCB i fuger og termoruder, bly i maling og klorerede paraffiner.

Ofte stillede spørgsmål om PAH og tjære

Hvordan kan jeg se, om mit tagpap indeholder tjære?

Det kan du ikke med sikkerhed. Tjære og bitumen ligner hinanden, og et tjæreholdigt lag kan ligge under nyere pap. Kun en laboratorieanalyse giver et sikkert svar.

Er PAH det samme som tjære?

Ikke helt. PAH er en gruppe stoffer, og stenkulstjære er det byggemateriale, der typisk indeholder mest af dem. Der kan også være PAH i sod og i mindre mængder i bitumenprodukter.

Skal tjærepap altid bortskaffes som farligt affald?

Nej, det afhænger af analyseresultatet og kommunens klassificering. Nogle materialer er forurenede uden at være farligt affald. Derfor er analysen vigtig, før du vælger modtager.

Hvad koster det at få undersøgt for PAH?

PAH indgår typisk i en miljøscreening, som starter fra 2.495 kr. ekskl. analyser. Antallet af analyser tilpasser vi det faktiske behov.

Få styr på tjære og PAH, før arbejdet starter

Send os adressen og en kort beskrivelse af, hvad der skal renoveres eller rives ned. Så vurderer vi, hvad der faktisk skal undersøges, og vores fagfolk tager prøverne. Læs om vores miljøscreening. Vi udfører ikke selv sanering eller nedrivning, men leverer den dokumentation, entreprenør og kommune skal bruge.

Kilder

• Københavns Kommune: PAH i byggeriet (vejledning)
• Miljøstyrelsen: Anbefalinger til screening og kortlægning af bygge- og anlægsaffald (2024)
• Borger.dk: Byggeaffald

Fagligt gennemgået af Niclas Dietz Williams, fagperson hos os.