Skal du have undersøgt en bygning for PCB?
Vi udfører PCB-screening, prøvetagning og miljøkortlægning for både private og erhverv. Vi kommer ud på adressen, tager de relevante prøver og samler resultaterne i en færdig rapport.
Hvorfor bliver PCB relevant, når du skal renovere?
PCB bliver først rigtig interessant for de fleste boligejere, når noget skal fjernes. Måske skal vinduerne skiftes, en facade renoveres eller en ældre bygning rives ned. Pludselig skal materialer, der har siddet urørt i årtier, brydes op og håndteres som affald.
Det er netop her, man gerne vil vide, hvad materialerne indeholder før arbejdet starter.
PCB blev tidligere anvendt i en række byggeprodukter og er især kendt fra ældre elastiske fuger og forseglingsmaterialer omkring termoruder. Stoffet har dog også været anvendt i blandt andet maling, lak, lim og forskellige gulv- og spartelmasser.
Det vanskelige er, at du ikke kan se på en gammel fuge, om den indeholder PCB. To fuger kan se næsten ens ud og alligevel være produceret på vidt forskellige tidspunkter.
Hvor finder man typisk PCB i bygninger?
Fuger og vinduer er ofte det første, man forbinder med PCB, men de er ikke de eneste steder, der kan være relevante.
Elastiske fuger
Ældre gummiagtige fuger omkring vinduer, døre, altaner og betonelementer er blandt de mest kendte PCB-kilder i bygninger.
Det gælder både udvendige og indvendige fuger. Der kan samtidig sidde gamle fuger skjult bag nyere afdækninger eller konstruktioner, selv om bygningen umiddelbart ser renoveret ud.
Termoruder
PCB har været anvendt i forseglingsmaterialer i ældre termoruder. Derfor er vinduernes alder interessant, hvis du står over for en udskiftning.
En mærkning på ruden kan give et fingerpeg om alderen, men den fortæller ikke i sig selv, om materialet indeholder PCB.
Maling, gulve og spartelmasser
PCB har også været anvendt i andre byggeprodukter. Derfor kan man ved større renoveringer være nødt til at se bredere end kun på fugerne.
Det er en af grundene til, at en større renovering ofte bør vurderes som en samlet miljøopgave frem for som en enkelt PCB-prøve.
Byggeåret fortæller ikke hele historien
Det er fristende bare at slå bygningens byggeår op i BBR og konkludere ud fra det. Men i praksis er bygningens renoveringshistorik mindst lige så interessant.
Et hus fra 1935 kan have fået nye vinduer og fuger i 1968. En ejendom fra 1965 kan omvendt have fået samtlige vinduer og facader renoveret i 1994.
På større ejendomme kan historikken være endnu mere blandet. Facaden mod gaden kan være renoveret på ét tidspunkt, gårdsiden på et andet og en tilbygning på et tredje.
Det betyder, at man ved en reel vurdering ser på både byggeår, renoveringer og de konkrete materialer, der bliver berørt af projektet.
Kan man selv se, om der er PCB?
Nej. Der findes ikke et bestemt udseende, en lugt eller en farve, der sikkert afslører PCB.
Byggeperioden og materialet kan fortælle, hvor der er grund til mistanke. Men hvis du skal have et dokumenteret svar, kræver det analyse af det relevante materiale.
Det er også vigtigt, fordi ét materiale ikke nødvendigvis fortæller noget om resten af bygningen. Hvis der er brugt forskellige fuger eller materialer ved forskellige renoveringer, skal de vurderes hver for sig.
PCB kan sprede sig til materialerne omkring kilden
Et af de forhold, der kan gøre PCB mere komplekst end først antaget, er, at stoffet ikke nødvendigvis bliver siddende i det oprindelige materiale.
PCB fra eksempelvis en gammel fuge kan over tid påvirke de materialer, der sidder direkte op ad fugen. Derfor kan beton, tegl eller træ omkring en PCB-holdig fuge også være relevante at undersøge.
Det betyder ikke, at hele facaden automatisk er PCB-forurenet, fordi én prøve er positiv. Men det betyder, at man kan have brug for supplerende prøver for at finde ud af, hvor langt påvirkningen går.
Det er især vigtigt før sanering, fordi et udførende firma skal vide, hvad der faktisk skal håndteres.
Hvornår bør du få bygningen undersøgt?
Du bør især reagere, når det arbejde, du skal udføre, kommer direkte i kontakt med materialer, der kan stamme fra PCB-perioden.
Det kan eksempelvis være, hvis du skal:
- skifte ældre vinduer eller termoruder
- fjerne gamle fuger omkring vinduer eller facadeelementer
- renovere en facade på en ældre ejendom
- fjerne gamle gulv- eller overfladematerialer
- foretage en større ombygning
- rive en bygning eller større bygningsdele ned
Ved byggearbejder, der er omfattet af reglerne om bygge- og nedrivningsaffald, skal bygherren foretage en miljøscreening. Hvis screeningen giver mistanke om PCB, skal de relevante materialer derefter kortlægges med analyser.
Har du et konkret projekt og er i tvivl om, hvad der skal undersøges, kan du læse mere om vores PCB-screening og prøvetagning.
Screening, kortlægning og sanering – hvad er forskellen?
Ordene bliver tit blandet sammen, men de beskriver forskellige dele af processen.
Screeningen er den indledende gennemgang. Her vurderes det, om der kan være problematiske stoffer i de materialer, projektet berører.
Kortlægningen kommer bagefter, hvis der er mistanke. Her tages prøver og udføres laboratorieanalyser, så man ved, hvilke materialer der faktisk indeholder PCB.
Saneringen er den efterfølgende håndtering eller fjernelse af de PCB-holdige materialer.
Det betyder også, at det sjældent giver mening at starte med at indhente en fast pris på PCB-sanering, hvis ingen endnu ved, hvor PCB’en sidder eller hvor stort omfanget er.
Først undersøger man. Derefter kan arbejdet planlægges ordentligt.
Hvad sker der, hvis prøven viser PCB?
Et positivt resultat betyder ikke nødvendigvis, at hele renoveringen skal sættes på pause eller at hele bygningen skal saneres.
Første opgave er at forstå fundet.
Hvor er prøven taget? Hvilket materiale repræsenterer den? Findes det samme materiale andre steder? Er der risiko for, at PCB har påvirket de omkringliggende materialer?
På baggrund af den vurdering kan det blive nødvendigt med flere prøver, før omfanget er klart.
Derefter kan materialerne klassificeres korrekt og den videre håndtering planlægges. Hvis materialet skal fjernes, bruges kortlægningen som grundlag for den efterfølgende sanering og affaldshåndtering.
Skal du kun undersøge PCB?
Ikke nødvendigvis.
Hvis du har ét konkret materiale, hvor der er mistanke om PCB, kan en målrettet undersøgelse være den rigtige løsning.
Men hvis du skal totalrenovere eller rive en ældre bygning ned, er det sjældent PCB alene, der er interessant.
Du kan samtidig støde på asbest, tungmetaller, klorerede paraffiner, PAH og andre problematiske stoffer.
I den situation vil det normalt være mere praktisk at få udført en samlet miljøscreening, så projektet ikke skal stoppe igen, fordi et andet materiale først bliver opdaget senere.
Tre typiske situationer, hvor vi ser spørgsmål om PCB
“Vi skal skifte vinduer i en ældre ejendom”
Her er det typisk vinduernes alder, termoruderne og fugerne omkring dem, der bliver interessante. Er ejendommen renoveret ad flere omgange, kan der være forskellige typer fuger i samme bygning.
“Vi skal renovere hele facaden”
Her bør man tidligt få afklaret, om der er ældre fugematerialer, og om de samme materialer går igen på hele facaden. Et positivt fund kan også gøre det relevant at undersøge materialerne omkring fugerne.
“Vi skal rive huset ned”
Ved en hel nedrivning vil fokus normalt være bredere end PCB. Her bør miljøforholdene i bygningen kortlægges samlet, så både PCB, asbest og andre problematiske materialer bliver identificeret før nedrivningen.
Få afklaret PCB før projektet starter
Den bedste situation er ikke, at man bliver god til at håndtere PCB midt i byggeriet. Det er, at man ved, hvad man står med, inden arbejdet begynder.
Så kan entreprenøren prissætte arbejdet korrekt, relevante materialer håndteres særskilt, og man undgår at finde problemet, efter materialerne allerede er brudt op.
Hos MaterialeTjek hjælper vi både private og professionelle med PCB-screening, prøvetagning, laboratorieanalyser og den efterfølgende dokumentation.
Har du et konkret PCB-projekt?
Se hvordan vores PCB-screening fungerer, hvad den koster, og hvad du får med i undersøgelsen.
Ofte stillede spørgsmål
PCB forbindes især med materialer, der blev anvendt i byggeriet fra 1950’erne og frem til forbuddet i 1970’erne. Byggeåret er dog ikke nok til at afgøre risikoen, fordi en ældre eller nyere bygning kan være renoveret med materialer fra en anden periode.
PCB forbindes især med ældre elastiske fuger og forseglingsmaterialer i termoruder, men kan også forekomme i blandt andet maling, lak, lim og forskellige gulv- og spartelmasser.
Nej. Materialets alder og udseende kan give anledning til mistanke, men det kan ikke dokumentere PCB-indholdet. Et sikkert svar kræver analyse af materialet.
Nej. Perioden er en vigtig risikomarkør, fordi PCB blev anvendt i forskellige byggeprodukter, men det betyder ikke, at alle bygninger eller alle materialer fra perioden indeholder PCB.
Først skal fundets placering og omfang vurderes. Der kan være behov for supplerende prøver, hvorefter materialerne kan klassificeres og den videre håndtering eller sanering planlægges.
MaterialeTjek udfører PCB-screening og prøvetagning for private og erhverv i hele Danmark. Du kan se processen og de aktuelle priser på vores side om PCB-screening.
