Kort sagt: En stald, lade, et maskinhus eller en lagerhal kræver som udgangspunkt nedrivningstilladelse fra kommunen, fordi bygningen har krævet byggetilladelse at opføre. Giver nedrivningen mere end 1 ton affald – og det gør den næsten altid – skal der laves miljøscreening og affaldsanmeldelse, før arbejdet går i gang. Fjernes mindst 250 m² etageareal fuldstændigt, gælder reglerne om selektiv nedrivning, som har gældet siden 1. juli 2025: Der skal udpeges en miljø- og ressourcekoordinator (MRK), laves en standardiseret nedrivningsplan, og nedrivningen skal udføres af en autoriseret nedrivningsvirksomhed. Vi står for screening, prøver, ressourcekortlægning, MRK-rollen og papirarbejdet – selve nedrivningen udfører vi ikke.
Driftsbygninger og erhvervsbygninger er ofte store nok til at ramme 250 m²-grænsen, de er ombygget over mange årtier, og driften kan have sat spor i både materialer og jord. Her gennemgår vi, hvad der skal afklares, og i hvilken rækkefølge.
Hvilke materialer findes typisk i stalde, lader og erhvervsbygninger?
Det afgørende er bygningens alder, ombygninger og brug. Udseendet alene fortæller ikke, om et materiale indeholder problematiske stoffer – det kræver en faglig gennemgang og ofte prøver. Tabellen viser, hvor vi typisk retter opmærksomheden:
| Bygningsdel | Hvad vi typisk undersøger for | Hvorfor det er relevant |
|---|---|---|
| Eternittag og -facadeplader | Asbest | Ældre fibercementplader på stalde, lader og haller kan indeholde asbest. Store tagflader betyder store mængder, der skal håndteres særskilt. |
| Fuger mellem betonelementer og omkring vinduer og porte | PCB og klorparaffiner | Elastiske fuger fra perioden 1950–1977 er en kendt PCB-kilde, især i element- og erhvervsbyggeri. |
| Termoruder | PCB | Termoruder, der kan være fremstillet i perioden 1950–1977, kan have PCB i kantforseglingen og skal med i screeningen. |
| Maling, inddækninger og ældre installationer | Bly og andre tungmetaller | Bly kan sidde i ældre maling og i inddækninger. Malede overflader kan gøre ellers rene materialer forurenede. |
| Tagpap, sokler og imprægneret træ | PAH og tjærestoffer | Ældre tjærepap og kreosotimprægnerede bjælker og stolper forekommer i landbrugsbygninger. |
| Maskinhuse, værksteder og vaskepladser | Olie- og kulbrinteforbindelser | Hvor der har stået olie- eller dieseltanke, eller hvor maskiner er blevet serviceret, kan der være spild i betongulve og jord. Det afhænger af den konkrete historik. |
Læs mere om de enkelte stoffer i vores sider om asbest test, PCB i fuger og termoruder og PAH og tjære i byggematerialer. Er der en gammel tank på ejendommen, skal den som udgangspunkt sløjfes og meldes til kommunen, når den varigt tages ud af brug – se vores guide til gamle olietanke og jordprøver.
Kræver det nedrivningstilladelse at rive en stald eller lagerhal ned?
Som udgangspunkt ja. Efter bygningsreglementets § 47 må nedrivning af bebyggelse, der kræver byggetilladelse at opføre, ikke påbegyndes uden tilladelse fra kommunen. Det gælder typisk stalde, lader, maskinhuse, lagerhaller, værksteder og andre erhvervsbygninger.
Efter § 47, stk. 2, kan blandt andet fritliggende garager og carporte, udhuse, hønsehuse og drivhuse rives ned uden nedrivningstilladelse, når den enkelte bygning er højst 50 m². Det dækker et mindre udhus, men sjældent en driftsbygning. Udendørs anlæg til opbevaring af husdyrgødning kan efter bygningsreglementets § 5 opføres uden byggetilladelse, så ved gyllebeholdere og lignende anlæg bør det afklares med kommunen, hvilke krav der gælder til fjernelsen.
Ansøgningen skal blandt andet indeholde ejendommens adresse og matrikelbetegnelse, identifikation af bygningen samt dens omtrentlige højde og grundflade. Når nedrivningen er gennemført, skal sagen færdigmeldes til kommunen. Vi hjælper med ansøgning om nedrivningstilladelse for 2.500 kr.
Hvornår skal der laves miljøscreening og affaldsanmeldelse?
Reglerne står i bekendtgørelse nr. 496 af 21. maj 2024 om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde. Når nedrivning, renovering eller vedligeholdelse af bygninger eller anlæg giver mere end 1 ton affald, skal bygherren sørge for en miljøscreening af de berørte bygningsdele. Giver screeningen mistanke om problematiske stoffer, skal materialerne kortlægges med prøver og analyser. Derefter anmeldes affaldet til kommunen senest 2 uger før arbejdet starter.
Ved en driftsbygning er grænsen på mere end 1 ton nået meget hurtigt. Hvad screeningen omfatter, gennemgår vi i miljøscreening ved nedrivning, og selve anmeldelsen kan vi gøre klar som en del af vores affaldsanmeldelse. Materialer med problematiske stoffer skal sorteres og håndteres særskilt som farligt byggeaffald.
Hvornår gælder reglerne om selektiv nedrivning?
Siden 1. juli 2025 skal nedrivning, hvor hele eller dele af en bygning fjernes fuldstændigt, og det fjernede etageareal er mindst 250 m², ske som selektiv nedrivning. Det gælder både private og erhvervsdrivende bygherrer – og dermed også landbrug. Mange stalde, lader og lagerhaller er alene store nok til at ramme grænsen.
To forhold er særligt vigtige på landbrugs- og erhvervsejendomme:
- Flere bygninger kan tælle sammen. Ifølge Miljøstyrelsen betragtes et nedrivningsarbejde som en enhed, når det kommercielt og geografisk hænger sammen – også hvis det ligger på flere matrikler. Tre mindre driftsbygninger, der rives ned samlet, kan derfor tilsammen være omfattet.
- Lader er bygninger, gylletanke er anlæg. Miljøstyrelsen nævner lader som eksempel på bygninger, mens gylletanke er et eksempel på anlæg, som ikke er omfattet af reglerne om selektiv nedrivning. Affaldet fra et anlæg skal stadig håndteres efter de almindelige regler.
Er projektet omfattet, skal bygherren udpege en miljø- og ressourcekoordinator (MRK), før den standardiserede nedrivningsplan udfyldes. Planen indeholder blandt andet miljøkortlægningen og en ressourcekortlægning. De første otte punkter skal med i ansøgningen om nedrivningstilladelse, og den fuldstændige plan skal være indsendt senest tre uger før nedrivningen. Ved selektiv nedrivning træder nedrivningsplanen i stedet for den almindelige affaldsanmeldelse, og selve nedrivningen må kun udføres af en autoriseret nedrivningsvirksomhed.
Hvordan foregår forløbet trin for trin?
- Afgræns projektet: Hvilke bygninger skal fjernes, hvor store er de, hvornår er de opført og ombygget, og hvad har de været brugt til? Her afklares også, om projektet samlet når 250 m².
- Miljøscreening og kortlægning: Vores fagfolk gennemgår bygningerne og udtager de prøver, der er behov for. Alle prøver analyseres hos Eurofins Miljø – VBM Laboratoriet A/S, som er akkrediteret af DANAK (reg.nr. 179).
- MRK og ressourcekortlægning ved 250 m² eller mere: MRK udpeges, og materialer som beton, tegl, træ, stål og tagplader opgøres med henblik på genbrug, genanvendelse og korrekt bortskaffelse.
- Nedrivningstilladelse: Ansøgningen sendes til kommunen – ved selektiv nedrivning med de første otte punkter i nedrivningsplanen.
- Affaldsanmeldelse eller nedrivningsplan: Under 250 m² anmeldes affaldet senest 2 uger før start. Ved selektiv nedrivning skal den fuldstændige plan være indsendt senest tre uger før.
- Tilbud fra nedrivningsvirksomhed: Med rapport og mængder kan flere virksomheder give tilbud på samme grundlag. Ved selektiv nedrivning skal virksomheden være autoriseret.
- Udførelse og afslutning: Fraktionerne holdes adskilt under arbejdet, og nedrivningen færdigmeldes til kommunen, så BBR afspejler de faktiske forhold.
Hvad skal du have klar, før du kontakter os?
- Adressen og hvilke bygninger på ejendommen, der skal fjernes
- Omtrentligt areal og opførelsesår – BBR-oplysninger er et godt udgangspunkt
- Kendte ombygninger, fx nyt tag, nye vinduer eller nye gulve
- Tidligere brug: dyrehold, maskiner, værksted, oplag eller produktion
- Tanke, beholdere eller siloer på ejendommen
- Ønsket tidsplan for nedrivningen
Hvad hjælper vi med – og hvad gør vi ikke?
Vi er rådgiver på bygherrens side og samler miljø, ressourcer og myndighedsdokumentation i ét forløb. Vores fagfolk kommer ud på adressen, og vi har erfaring med kommunal dokumentation på tværs af alle 98 kommuner.
- Miljøscreening: fra 2.495 kr. ekskl. analyser – analyser efter det faktiske behov
- Nedrivningstilladelse: 2.500 kr. for en almindelig ansøgning
- Affaldsanmeldelse: fra 2.500 kr.
- Ressourcekortlægning og MRK: fast pris efter opgavens omfang
Vi udfører ikke selv nedrivning eller sanering. Den del prissættes og udføres af nedrivningsvirksomheden – ved selektiv nedrivning en autoriseret virksomhed. Har du flere ejendomme eller projekter, kan du læse om, hvordan vi arbejder med erhvervskunder.
Få styr på det, før arbejdet går i gang: Send os adressen og en kort beskrivelse af bygningerne, så vurderer vi, hvad der skal undersøges, og giver dig en pris. Tal med os om dit projekt.
Ofte stillede spørgsmål om nedrivning af erhvervs- og landbrugsbygninger
Skal jeg søge nedrivningstilladelse til en gammel lade?
Som udgangspunkt ja, fordi en lade har krævet byggetilladelse at opføre. Mindre bygninger som udhuse og hønsehuse på højst 50 m² kan derimod rives ned uden tilladelse efter bygningsreglementets § 47, stk. 2.
Gælder reglerne om selektiv nedrivning også for landbrug?
Ja. Reglerne gælder alle bygherrer, når mindst 250 m² etageareal fjernes fuldstændigt. Flere driftsbygninger, der rives ned som ét samlet projekt, kan tælle sammen.
Er en gyllebeholder omfattet af reglerne?
Miljøstyrelsen nævner gylletanke som eksempel på anlæg, der ikke er omfattet af reglerne om selektiv nedrivning. Affaldet skal stadig håndteres korrekt, og giver arbejdet mere end 1 ton affald, gælder de almindelige regler om screening og anmeldelse.
Hvorfor skal en stald screenes, når den kun har været brugt til dyr?
Fordi problematiske stoffer typisk sidder i byggematerialerne – fx eternitplader, fuger, maling og tagpap – og ikke kommer fra driften. Screeningen afklarer, hvilke materialer der kræver særlig håndtering.
River I også bygningen ned?
Nej. Vi leverer screening, prøver, ressourcekortlægning, MRK og dokumentation til kommunen. Selve nedrivningen og en eventuel sanering udføres af en nedrivningsvirksomhed.
Kilder
- Bygningsreglementet: § 47 Nedrivning af bebyggelse
- Bygningsreglementet: § 4–6 Begrænsninger i anvendelsesområde
- Bekendtgørelse nr. 496 af 21. maj 2024 om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde
- Miljøstyrelsen: Selektiv nedrivning
- Miljøstyrelsen: FAQ om selektiv nedrivning
- Virk.dk: Anmeldelse af bygge- og anlægsaffald
Fagligt gennemgået af Niclas Dietz Williams, fagperson hos os.
