Tilbage til blog

PCB sanering – pris, fjernelse, fuger og korrekt forundersøgelse

Har du en bygning fra perioden 1950 til 1977, er der en reel risiko for, at den indeholder PCB. Stoffet blev brugt i fugemasser, termoruder, maling og andre byggematerialer — og det er både sundhedsfarligt og miljøskadeligt. Her får du et samlet overblik over, hvornår PCB-sanering er nødvendig, hvad loven kræver, hvordan processen foregår, og hvad det typisk koster.

Hvad er PCB, og hvorfor skal det saneres?

PCB (polychlorerede biphenyler) er en gruppe kemiske stoffer, som blev brugt i byggematerialer fra omkring 1950 til 1977, hvor det blev forbudt i Danmark. PCB er giftigt, kræftfremkaldende og nedbrydes næsten ikke i naturen. Det ophobes i fødekæden og kan over tid sive ud i indeluften fra de materialer, det sidder i.

Når vi taler om sanering, mener vi den kontrollerede fjernelse af materialer med PCB — enten fordi de udgør en sundhedsrisiko for dem, der bor eller arbejder i bygningen, eller fordi materialerne skal væk inden renovering eller nedrivning. PCB er forbudt internationalt via Stockholmkonventionen og reguleret i EU gennem den såkaldte POP-forordning.

Hvor finder man PCB i bygninger?

Kort sagt: En PCB-sanering er den kontrollerede fjernelse af byggematerialer med PCB – typisk fuger, termoruder, maling eller gulvbelægninger. Forløbet har tre led: Først kortlægges det, hvor PCB sidder, og hvor meget der er. Derefter fjerner et saneringsfirma materialerne under de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, og til sidst sorteres og bortskaffes affaldet efter PCB-indholdet. Vi udfører ikke selve saneringen – vi står for kortlægningen før den, så saneringsfirmaet får et præcist grundlag for metode og pris. Første spørgsmål er derfor, hvor PCB typisk sidder:

  • Fugemasser: Det hyppigste fund. PCB-holdige fuger sidder typisk omkring vinduer og døre, mellem betonelementer, i altanfuger, ved gulvafløb og i vådrum. Både indvendige og udvendige fuger kan være berørte.
  • Termoruder: PCB kan sidde i forseglingsmassen mellem glaslagene eller i tætningslisten. Ruder produceret i perioden er i risikogruppen.
  • Maling og gulvbelægninger: Visse slidstærke malinger og gulvbelægninger blev tilsat PCB for at gøre dem mere holdbare og fleksible.
  • Lysstofarmaturer: Kondensatorer i ældre lysstofarmaturer — typisk i køkkener, badeværelser og kældre — kan indeholde PCB-holdig olie.
  • Fliseklæb: PCB er fundet i fliseklæb fra perioden, især i badeværelser og køkkener.

PCB blev brugt i en række danske byggematerialer frem til 1977 og kan stadig findes i ældre bygninger. Byggeår og renoveringshistorik er derfor vigtige spor, men de kan ikke i sig selv dokumentere, om et konkret materiale indeholder PCB. Vi udtager prøverne og får dem analyseret på et akkrediteret laboratorium – PCB-screening fra 2.495 kr. ekskl. analyser.

Hvornår skal PCB undersøges før renovering eller nedrivning?

Efter BEK nr. 496 af 21. maj 2024 skal bygherren sørge for en miljøscreening ved nedrivnings-, renoverings- og vedligeholdelsesarbejder, der frembringer mere end 1 ton affald, samt ved udskiftning af termoruder, der kan være fremstillet i perioden 1950–1977. Giver screeningen mistanke om PCB eller andre problematiske stoffer, skal de berørte materialer kortlægges, inden arbejdet går i gang.

I bygninger fra PCB-perioden er PCB derfor et vigtigt fokuspunkt i screeningen. Står du foran en ombygning eller udskiftning af vinduer, kan du læse mere om PCB ved renovering, før du går i gang.

Ved byggearbejder omfattet af reglerne skal affaldet anmeldes elektronisk til kommunen. Screenings- og kortlægningsoplysninger indgår i dokumentationsgrundlaget for affaldsanmeldelse — senest 2 uger før arbejdet starter.

PCB-holdigt affald skal altid holdes adskilt og håndteres efter de regler, der gælder for den konkrete koncentration og affaldstype. Et mindre projekt kan være uden for reglerne om miljøscreening og affaldsanmeldelse, men kendt PCB-holdigt affald må ikke derfor blandes frit med andet byggeaffald.

Reglerne følger blandt andet bekendtgørelsen om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde samt reglerne for PCB som persistent organisk miljøgift.

Grænseværdier: Hvornår er PCB farligt affald?

Ikke al PCB er lige farligt — det afhænger af, hvor meget der er i materialerne. Der er tre niveauer, som afgør, hvordan affaldet skal håndteres:

PCB-indhold Hvad betyder det? Hvad skal du gøre med det?
50 mg/kg eller mere Farligt affald Klassificeres som farligt affald og skal håndteres efter de gældende PCB- og POP-regler. Udgangspunktet er destruktion.
Under 50 mg/kg Ikke-farligt, men stadig forurenet Bør forbrændes. Kan i visse tilfælde deponeres.
Under 0,1 mg/kg Betragtes som rent Kan efter gældende praksis som udgangspunkt betragtes som uforurenet i relation til PCB, men øvrige stoffer og affaldsregler skal stadig vurderes.

Det er laboratorieanalysen, der afgør, hvilket niveau dine materialer falder i. Analyserne udføres efter standarden DS/EN 15308, og det samlede PCB-indhold beregnes ud fra 7 målte kongenerer ganget med en faktor 5. I affaldsregistret hører PCB-holdigt byggeaffald under EAK-kode 17 09 02.

Pointen er: Selv lave niveauer af PCB kræver opmærksomhed. Du kan ikke bare smide det i en almindelig container.

Aktionsværdier: Hvornår er PCB i indeluften et problem?

PCB-holdige materialer kan over tid afdampe til luften indendørs. Sundhedsstyrelsen har fastsat tre niveauer, der bestemmer, hvor hurtigt der skal handles:

PCB i luften indendørs Hvad betyder det? Hvad skal der ske?
Over 3.000 ng/m³ Betydende helbredsrisiko / nærliggende sundhedsfare Sundhedsstyrelsen anbefaler kildefjernelse og/eller forsegling uden unødig forsinkelse samt umiddelbare midlertidige afværgeforanstaltninger.
300–3.000 ng/m³ Længere ophold kan medvirke til sundhedsskader Der skal handles hurtigt — fx med bedre udluftning — og lægges en plan for permanent løsning. Bygninger med børn prioriteres.
Under 300 ng/m³ Ingen betydende forøget helbredsrisiko efter aktionsværdien Ingen akut handling nødvendig, men vær opmærksom ved fremtidige renoveringer.

Aktionsværdierne er vejledende niveauer for håndtering af PCB i indeluften. De erstatter ikke en konkret vurdering af bygningen, kilden, brugen af rummene og målingernes kvalitet.

Hvordan foregår en PCB-sanering? Forløbet trin for trin

En PCB-sanering bør altid starte med, at kilden og omfanget er dokumenteret. Forløbet nedenfor viser, hvem der typisk gør hvad: Vi står for screening, prøvetagning, kortlægning og dokumentation før saneringen (trin 1–2 og grundlaget for trin 3). Den udførende saneringsvirksomhed planlægger og gennemfører afskærmning, fjernelse, rengøring og bortskaffelse (trin 4–7).

1. Screening og kortlægning

Det hele starter med en PCB-screening før saneringen – eller en bredere miljøscreening, hvis projektet også kan berøre asbest, tungmetaller eller andre stoffer. Vores fagfolk gennemgår de relevante bygningsdele og udtager prøver dér, hvor der er konkret mistanke om PCB. Prøverne analyseres på et akkrediteret laboratorium, og resultaterne viser, om der er PCB – og i givet fald hvor og i hvilke koncentrationer. En miljøkortlægning samler fundene med placering og omfang og bliver det grundlag, saneringsfirmaet kan planlægge og prissætte ud fra. Læs mere i vores guide til miljøkortlægning.

2. Anmeldelse til kommunen

Ved anmeldelsespligtige byggearbejder indgår screenings- og kortlægningsoplysningerne i en affaldsanmeldelse til kommunen — senest 2 uger før arbejdet starter. Arbejdet kan som udgangspunkt begynde, når kommunen har accepteret affaldsanmeldelsen eller tidligst to uger efter, at den er indsendt, hvis øvrige nødvendige tilladelser er på plads. Vi kan udarbejde anmeldelsen for dig (fra 2.500 kr.) på baggrund af vores kortlægning.

3. Planlægning

På baggrund af kortlægningen kan saneringsopgaven afgrænses: hvilke materialer der er berørt, hvor de sidder, relevante koncentrationer, om PCB kan være trængt ind i tilstødende materialer (sekundær forurening), og hvilke affaldsfraktioner der skal håndteres særskilt. Jo mere præcist grundlaget er, jo lettere er det at indhente sammenlignelige tilbud fra saneringsfirmaer – og jo færre overraskelser opstår der undervejs.

4. Afskærmning og undertryk

Den udførende virksomhed fastlægger de nødvendige afskærmnings- og sikkerhedsforanstaltninger efter materialet, arbejdsmetoden og risikoen for spredning. Kravene kan variere betydeligt mellem eksempelvis udvendige fuger, indvendige overflader og større forurenede områder.

5. Fjernelse af PCB-holdige materialer

Den fysiske sanering udføres af den valgte saneringsvirksomhed. Typiske opgaver er udskæring af PCB-holdige fuger, udskiftning af termoruder, fjernelse af PCB-holdig maling eller gulvbelægning og – ved sekundær forurening – fjernelse af det tilstødende materiale. Metoden vælges ud fra materialet, koncentrationerne og risikoen for spredning til omgivelserne og indeluften.

6. Rengøring og kontrolmåling

Efter saneringen gennemføres den rengøring og efterkontrol, som den konkrete opgave kræver. Det kan være kontrolprøver af de tilbageværende materialer og – ved indeklimasager – målinger af PCB i indeluften, så effekten af saneringen er dokumenteret. Hvem der udfører efterkontrollen, og hvad den skal omfatte, bør aftales, før saneringen går i gang.

7. Bortskaffelse

PCB-affaldet sorteres efter, hvor forurenet det er, og sendes til godkendte modtageanlæg. Analyseresultaterne fra kortlægningen bruges til at klassificere affaldet. Farligt affald (50 mg/kg eller mere) sendes til destruktion. Alt dokumenteres med kvitteringer, så der er styr på sporet hele vejen.

Hvem må udføre PCB-sanering?

Der findes ikke en specifik “PCB-certificering” i Danmark, som der gør for asbest. Men det betyder ikke, at hvem som helst kan gøre det. Den virksomhed, der udfører arbejdet, skal som minimum:

  • Have erfaring med håndtering af PCB-holdige materialer
  • Lave en arbejdspladsvurdering (APV), der specifikt forholder sig til PCB-risiciene
  • Stille ordentligt beskyttelsesudstyr til rådighed — åndedrætsværn, dragter og handsker
  • Sørge for, at medarbejderne har den nødvendige viden om PCB og sundhedsrisiciene
  • Overholde den gældende kræftbekendtgørelse (BEK nr. 582 af 25. juni 2026) og øvrige relevante arbejdsmiljøregler ved arbejde med kræftfremkaldende stoffer

Ansvaret er delt: Bygherren skal sørge for screening, eventuel kortlægning og anmeldelse til kommunen, mens den udførende virksomhed som arbejdsgiver har ansvaret for arbejdsmiljøet under saneringen. Arbejdstilsynet og relevante myndigheder kan gribe ind, hvis reglerne ikke følges. Hvis der under arbejdet opdages ukendte PCB-holdige eller mistænkte materialer, bør arbejdet i det berørte område standses og risici, materialer og nødvendige foranstaltninger afklares, før arbejdet fortsætter.

Til den fysiske udførelse bør du vælge en virksomhed med dokumenteret erfaring inden for PCB og miljøsanering. Bed om referencer, spørg konkret til deres erfaring med PCB-opgaver, og giv alle tilbudsgivere den samme kortlægning, så tilbuddene kan sammenlignes. Vi udfører ikke selv saneringen, men vores dokumentation er lavet til at blive brugt af det firma, du vælger. Læs også, hvad en miljøsanering indebærer.

Hvad koster PCB-sanering?

PCB-sanering har ikke én fast pris. Prisen afhænger især af, hvor meget materiale der skal fjernes (løbende meter fuge, antal ruder, m² overflade), om PCB er trængt ind i tilstødende beton, murværk eller træ, om arbejdet foregår ude eller inde, hvor meget afskærmning og undertryk der kræves, adgangsforhold og stillads, og hvor stor en del af affaldet der skal håndteres som farligt affald. Tabellen viser vejledende markedsniveauer for selve saneringen – det er ikke priser fra os og ikke et tilbud:

Type arbejde Typisk pris Bemærkning
PCB-screening Hos os fra 2.495 kr. ekskl. analyser Vores ydelse før saneringen – den endelige pris afhænger af bygningen og antallet af prøver
Fugesanering (udvendig) 400–700 kr. pr. løbende meter Inkl. fjernelse, emballering og ny fuge
Fugesanering (indvendig) 500–900 kr. pr. løbende meter Dyrere pga. afskærmning og undertryk
Udskiftning af termoruder 3.000–8.000 kr. pr. rude Afhænger af størrelse og tilgængelighed
Bortskaffelse af farligt affald 3.000–8.000 kr. pr. ton For materialer med 50 mg PCB/kg eller mere

Prisniveauerne er vejledende markedsdata og kan ikke bruges som et bindende tilbud. Saneringsfirmaet prissætter den konkrete opgave ud fra det dokumenterede omfang og adgangsforholdene – og uden en kortlægning bliver både metode, affaldshåndtering og pris mere usikker. Derfor er den rigtige forundersøgelse det vigtigste første skridt. Se hvad en miljøscreening koster.

Hvad gør du med PCB-holdigt affald?

Hvordan affaldet skal håndteres afhænger af to ting: Hvor forurenet det er, og hvem der fjerner det.

Privat eller erhverv — det gør en forskel

Afleverer en privat boligejer en mindre mængde PCB-holdigt affald, sker det typisk som farligt affald på kommunens genbrugsplads. Udføres arbejdet af en håndværker eller entreprenør, tæller affaldet som erhvervsaffald – og så gælder der andre regler for transport og modtagelse. Uanset hvem der afleverer det, bør selve fjernelsen udføres af en virksomhed med erfaring i PCB.

De tre niveauer

  • 50 mg/kg eller mere (farligt affald): Skal brændes på godkendt anlæg eller i underjordisk depot. Må ikke blandes med andet affald.
  • Under 50 mg/kg (ikke-farligt, men forurenet): Bør forbrændes. Kan i visse tilfælde deponeres.
  • Under 0,1 mg/kg (rent): Kan håndteres som almindeligt byggeaffald.

Og husk: PCB-holdigt affald skal altid sorteres fra det øvrige byggeaffald. Det er ikke noget, du selv kan beslutte at springe over.

Hvad sker der, hvis PCB ikke bliver fjernet?

Det korte svar: Det afhænger af, hvor meget PCB der er, og hvordan bygningen bruges. Uopdaget PCB kan påvirke indeklimaet, bremse et byggeprojekt og gøre en senere sanering større.

Sundhed

PCB er kræftfremkaldende, og ved længere tids udsættelse kan det også påvirke blandt andet immunforsvaret, leveren, nervesystemet og hormonerne. Børn er særligt sårbare – derfor prioriteres bygninger med børn (skoler, daginstitutioner, familieboliger), når indeluften ligger over 300 ng/m³. Læs mere om hvad PCB er, og hvorfor det er farligt.

Lovgivning

Kommunen kan udstede påbud om undersøgelse og sanering, og Arbejdstilsynet kan standse igangværende arbejde, hvis der ikke er taget højde for PCB. Det er derfor langt nemmere at få styr på materialerne, før arbejdet går i gang, end at skulle stoppe midt i projektet.

Økonomi

PCB i fx fuger spreder sig langsomt til det omkringliggende materiale — beton, murværk, træ. Det kaldes sekundær forurening. Jo længere du venter, jo mere materiale bliver berørt, og jo dyrere bliver saneringen. Uopdaget PCB kan også komplicere et hussalg eller en totalrenovering markant.

Er det farligt at bo i et hus med PCB?

Det afhænger af niveauet i indeluften, og det kan kun afklares med prøver og målinger – Sundhedsstyrelsens aktionsværdier ovenfor viser, hvornår der skal handles. Ikke al PCB kræver akut sanering. Bor du i en bygning fra perioden 1950 til 1977 og kender endnu ikke niveauerne, er her nogle fornuftige ting at starte med:

  • Luft grundigt ud — mindst 2-3 gange dagligt i 5-10 minutter med gennemtræk. Det reducerer PCB i indeluften mærkbart.
  • Hold temperaturen nede — PCB afdamper mere, jo varmere det er. Sigt efter 20-21 °C.
  • Gør ofte rent — PCB binder sig til støvpartikler. Hyppig støvsugning og aftørring af overflader hjælper.
  • Lad fugerne være — pil ikke i gamle fuger omkring vinduer, døre eller mellem betonelementer. Lad en fagperson vurdere dem.
  • Få bygningen undersøgt — prøver af materialerne og eventuelt målinger af indeluften viser, om der reelt er et problem, og hvor stort det er.

Vores rolle: Kortlægningen før saneringen

Uanset om du er boligejer, ejendomsadministrator eller entreprenør, starter en PCB-sanering med at vide, hvad der er i bygningen. Vi udfører ikke selve saneringen – vi sørger for, at saneringsfirmaet får et præcist grundlag: Vores fagfolk gennemgår bygningen og udtager prøverne, akkrediterede laboratorier analyserer dem, og vi samler resultaterne i en rapport, som både saneringsfirma, håndværkere og kommune kan arbejde videre med.

Vi kan også hjælpe med affaldsanmeldelsen og den øvrige dokumentation til kommunen. En PCB-screening starter fra 2.495 kr., og en bredere miljøscreening fra 2.495 kr. ekskl. analyser. Beregn din pris her, eller send os adressen og en kort beskrivelse af projektet – så hjælper vi dig med at få afklaret, hvad der faktisk skal undersøges.

PCB-sanering er kontrolleret fjernelse af byggematerialer, der indeholder PCB. Det sker for at beskytte sundheden for beboere og brugere, og for at overholde reglerne ved renovering og nedrivning. Selve saneringen udføres af et saneringsfirma; vi står for kortlægningen og dokumentationen før.
Efter BEK nr. 496 af 21. maj 2024 skal bygherren sørge for en miljøscreening ved byggearbejder, der giver mere end 1 ton affald, og ved udskiftning af termoruder fremstillet 1950–1977. Giver screeningen mistanke om PCB, skal materialerne kortlægges, og affaldet skal anmeldes til kommunen. PCB-holdigt affald skal altid sorteres fra og håndteres efter reglerne – om og hvordan materialerne skal saneres, afhænger af projektet, koncentrationerne og eventuelle målinger af indeluften.
PCB findes oftest i fugemasser (omkring vinduer, døre, mellem betonelementer), termoruder, slidstærke malinger og gulvbelægninger, lysstofarmaturer og fliseklæb. Bygninger opført mellem 1950 og 1977 er i risikogruppen.
Hos os starter en PCB-screening fra 2.495 kr. ekskl. laboratorieanalyser. Den endelige pris afhænger af bygningen og antallet af prøver, og du kan beregne din pris online.
Det afhænger af mængden af PCB-holdigt materiale, om PCB er trængt ind i tilstødende materialer, om arbejdet foregår ude eller inde, behovet for afskærmning, adgangsforholdene og mængden af farligt affald. Tabellen ovenfor viser vejledende markedsniveauer – den konkrete pris får du fra saneringsfirmaet, og den bliver mest præcis, når der ligger en kortlægning.
Materialer med 50 mg PCB/kg eller derover klassificeres som farligt affald. Det skal destrueres på godkendt forbrændingsanlæg. Materialer under 50 mg/kg er ikke-farligt affald, men skal stadig håndteres separat.
Det er ikke direkte forbudt for private, men det frarådes kraftigt. PCB er kræftfremkaldende, og korrekt fjernelse kræver beskyttelsesudstyr og erfaring. Lad en virksomhed med erfaring inden for miljøsanering tage sig af det.
Sundhedsstyrelsen har tre niveauer: Over 3.000 ng/m³ bør der handles uden unødig forsinkelse med midlertidige tiltag og kildefjernelse eller forsegling. Mellem 300 og 3.000 ng/m³ kræver hurtige midlertidige tiltag og en plan. Under 300 ng/m³ anses ikke for en betydelig risiko.
Luft grundigt ud flere gange dagligt, hold stuetemperaturen nede, gør ofte rent, og lad være med at røre ved gamle fuger. Få bygningen undersøgt af fagfolk, så du ved, hvad niveauet er, og om der er behov for sanering.
Ja. PCB i fugemasser trænger over tid ind i det omkringliggende beton, murværk eller træ. Det hedder sekundær forurening og er en af grundene til, at tidlig screening kan spare penge i længden.

Forfatter

Niclas Dietz Williams

Teknisk miljørådgiver / Screener

Niclas Dietz er miljørådgiver hos MaterialeTjek og arbejder med screening af bygninger, materialer og potentielt miljøskadelige stoffer i forbindelse med renovering, nedrivning og byggeprojekter. Han har mere end 10 års praktisk erfaring fra håndværksbranchen og kombinerer den byggetekniske forståelse med en konkret, løsningsorienteret tilgang til miljøscreening.

Niclas har været involveret i over 200 screeningsprojekter og har solid erfaring med at vurdere materialer, bygningstyper og risikoområder, hvor der kan forekomme eksempelvis asbest, PCB, bly, tungmetaller og andre miljøproblematiske stoffer. Hans praktiske baggrund gør ham særligt stærk til at omsætte tekniske fund til brugbar rådgivning for både private, håndværkere, entreprenører og bygherrer.
I sine artikler bidrager Niclas med faglig viden om miljøscreening, prøvetagning, lovkrav, dokumentation og de praktiske forhold, der er vigtige at kende, før man går i gang med renovering eller nedrivning.

miljøscreeningmiljørådgivningbygningsscreeningmaterialerådgivningprøvetagningasbestPCBblytungmetallermiljøskadelige stofferrenoveringnedrivningbyggeaffaldbyggematerialerhåndværkbyggeteknisk erfaringscreening af bygninger