Tilbage til blog

Jordkortlægning – V1, V2 og områdeklassificering forklaret

Hvis du ejer – eller overvejer at købe – en bolig i Danmark, er der god chance for, at du på et tidspunkt støder på begrebet jordkortlægning. Måske har du allerede fået besked om, at din grund er “kortlagt”, og nu sidder du med en masse spørgsmål.

Her får du et samlet overblik over, hvad jordkortlægning faktisk er, hvad V1 og V2 betyder, og hvad du helt konkret skal vide som boligejer eller boligkøber.

Hvad er jordkortlægning af forurenet jord?

Jordkortlægning er den proces, hvor de danske regioner registrerer grunde, der er – eller kan være – forurenede. Formålet er at beskytte menneskers sundhed og grundvandet mod skadelige stoffer i jorden.

I Danmark er der ca. 40.000 grunde, der enten er kortlagt som forurenede eller mistænkt for det. Forureningen stammer typisk fra tidligere erhvervsaktiviteter: benzinstationer, renserier, industrivirksomheder, lossepladser, autoværksteder og lignende.

Kortlægningen handler ikke om at straffe nogen. Den handler om at holde styr på, hvor forureningen befinder sig, så man kan tage de rette forholdsregler og prioritere indsatsen der, hvor risikoen er størst.

Hvem står for kortlægningen?

Det er Danmarks fem regioner, der har ansvaret. Regionerne overtog opgaven fra de gamle amter ved strukturreformen i 2007. Det er altså ikke kommunen, der kortlægger – men kommunen spiller stadig en rolle, når det handler om tilladelser til byggeri og jordflytning på forurenede grunde.

Arbejdet er reguleret af jordforureningsloven (lov om forurenet jord), som fastsætter regler for kortlægning, undersøgelse og oprensning.

V1 og V2 – hvad betyder de ved jordforurening?

Når en grund kortlægges, sker det på ét af to vidensniveauer. Det er vigtigt at forstå forskellen, fordi den har direkte betydning for, hvad du må og ikke må med din grund.

Vidensniveau 1 (V1) – mistanke om forurening

En grund kortlægges på V1, når regionen har oplysninger om, at der tidligere har været aktiviteter på grunden, som erfaringsmæssigt kan have forurenet jorden. Det kan fx være:

  • En nedlagt benzinstation
  • Et tidligere renseri
  • En gammel autolakeringsvirksomhed
  • Et værksted, der har brugt kemikalier

Der er altså ikke nødvendigvis taget jordprøver. V1 er baseret på historiske oplysninger – typisk fra erhvervsregistre, gamle kort og arkiver.

I praksis betyder V1: Regionen vurderer, at der er en rimelig risiko for, at grunden kan være forurenet. Men det er endnu ikke bekræftet.

Vidensniveau 2 (V2) – bekræftet forurening

En grund kortlægges på V2, når der er dokumentation for faktisk forurening – typisk baseret på jordprøver og laboratorieanalyser, der viser forhøjede koncentrationer af forurenende stoffer.

V2 betyder ikke automatisk, at forureningen er farlig for dig i hverdagen. Det afhænger af, hvilke stoffer der er tale om, hvor dybt de ligger, og hvordan grunden bruges.

V1 V2
Grundlag Historisk viden om tidligere aktiviteter Bekræftet ved jordprøver og analyser
Forurening Mulig eller sandsynlig Dokumenteret
Konsekvenser Krav ved ændret arealanvendelse og byggeri Samme krav + regionen vurderer risiko og evt. oprensning

Områdeklassificering – lettere forurenet jord, ikke V1 eller V2

Ud over V1- og V2-kortlægning findes der områdeklassificering af jord. Det er en bred klassificering efter jordforureningslovens § 50 a, som gælder hele områder – typisk byzonen – og ikke er en vurdering af den enkelte grund.

Siden 1. januar 2008 er jorden i alle byzoner som udgangspunkt klassificeret som lettere forurenet. Ifølge Miljøstyrelsen er jord lettere forurenet, når indholdet af forurenende stoffer ligger mellem jordkvalitetskriteriet og afskæringskriteriet. Forureningen er typisk diffus og stammer fra mange års trafik, erhverv og almindelig byaktivitet – ikke fra én bestemt kilde på grunden.

Områdeklassificering er ikke det samme som en V1- eller V2-kortlægning. Lettere forurenet jord er ifølge Miljøstyrelsen ikke så forurenet, at den skal fjernes, men klassificeringen har betydning i to situationer:

  • Jordflytning: Graver du jord op og kører den væk fra grunden, skal flytningen anmeldes til kommunen. Anmeldepligten skal sikre, at lettere forurenet jord ikke spredes til rene arealer. Efter jordflytningsbekendtgørelsen kan en samlet jordflytning på 1 m³ eller mindre afleveres uden forudgående anmeldelse på et modtageanlæg, der er godkendt til at modtage jord. Kommer jorden fra en V1- eller V2-kortlagt grund, skal anmeldelsen dog følge med jorden til modtageanlægget. Om din lokale genbrugsplads tager imod jord, og på hvilke vilkår, afhænger af kommunens regler – spørg derfor din kommune. Se prøvekrav, frister og kategorier i vores guide til jordflytning og jordklasser.
  • Køkkenhave: Du bør tage enkle forholdsregler, hvis du dyrker spiselige afgrøder direkte i jorden – fx vaske grøntsager, skrælle rodfrugter og bruge ren jord, hvis små børn er med til at dyrke.

Kommunerne kan udtage større sammenhængende områder af områdeklassificeringen eller inddrage områder uden for byzonen – men ikke udtage en enkelt ejendom. Har du allerede analyser eller en erklæring om forureningstilstanden på grunden, kan den bruges, når jorden skal flyttes. Ved større mængder kan kommunen eller modtageanlægget kræve analyser af jorden, og her hjælper vi dig med at få taget jordprøver, så jorden kan dokumenteres og køres til det rette modtageanlæg.

Er min grund forurenet? Sådan tjekker du, om grunden er kortlagt

Du kan slå op, om din grund er kortlagt på V1 eller V2, og om den ligger i et områdeklassificeret område:

  1. Danmarks Arealinformation (arealinformation.miljoeportal.dk) – Danmarks Miljøportals kortløsning. Søg på adressen, og se kortlagene for jordforurening, herunder V1- og V2-kortlægning og områdeklassificering.
  2. Jordforureningsattest – En attest fra Danmarks Miljøportal viser grundens status: om den er kortlagt på V1 eller V2, og om den er områdeklassificeret efter § 50 a. Attesten er et øjebliksbillede, så nyere ændringer kan mangle.
  3. Ejendomsdatarapport – Ved boligkøb indgår oplysninger om kortlægning i ejendomsdatarapporten.

Sager, der stadig er under undersøgelse hos regionen, fremgår ikke altid af kortet. Kontakt derfor din region, hvis du er i tvivl om en kortlægning, og kommunens miljøafdeling, hvis du skal flytte jord eller bygge. Vil du have afklaret, hvad der faktisk er i jorden, kan en forureningsundersøgelse af forurenet jord give et dokumenteret svar.

Hvad betyder V1, V2 og jordforurening for dig som boligejer?

At bo på en kortlagt eller områdeklassificeret grund er ikke i sig selv farligt. Men der er ting, du skal have styr på.

Byggeri og gravning på kortlagt grund

Hvis din grund er kortlagt på V1 eller V2, skal du have en §8-tilladelse fra kommunen, før du:

  • Bygger nyt (tilbygning, garage, udhus osv.)
  • Ændrer arealanvendelsen (fx fra erhverv til bolig)
  • Graver i større omfang

Kommunen kan stille krav om, at der fx lægges rent jord oven på, at der etableres en membran, eller at der laves undersøgelser først. Formålet er at sikre, at byggeriet ikke forværrer situationen eller skaber sundhedsrisiko.

For områdeklassificerede grunde uden V1/V2-kortlægning er reglerne enklere: Du skal primært anmelde jordflytning til kommunen, hvis du flytter jord væk fra grunden.

Påvirker det din ejendoms værdi?

Det korte svar: det kan det. En V1- eller V2-kortlægning kan påvirke en ejendoms handelspris, fordi potentielle købere kan blive bekymrede – og fordi der kan være begrænsninger og udgifter forbundet med fremtidigt byggeri.

Omfanget afhænger af den konkrete situation:

  • Hvilken type forurening er der tale om?
  • Hvor alvorlig er den?
  • Er der udsigt til, at regionen vil oprense?
  • Ligger forureningen dybt eller tæt på overfladen?

I mange tilfælde er den reelle påvirkning begrænset, særligt hvis forureningen er under kontrol og ikke udgør en sundhedsrisiko i dagligdagen.

Kan du dyrke grøntsager i haven?

Det afhænger af graden af forurening:

  • Områdeklassificeret grund: Du kan som regel godt dyrke grøntsager, men brug gerne højbede med ren jord, vask grøntsagerne grundigt, og undgå rodfrugter direkte fra jorden, hvis du er i tvivl.
  • V1/V2-kortlagt grund: Her bør du være mere forsigtig. Kontakt regionen eller kommunen for vejledning. Højbede med importeret ren jord er en god løsning.

Jordkortlægning ved køb og salg af bolig

Hvis du overvejer at købe en bolig, bør du altid tjekke kortlægningsstatus. Oplysningerne fremgår af:

  • Ejendomsdatarapporten (obligatorisk ved bolighandel)
  • Danmarks Miljøportal
  • Evt. tilstandsrapporten (nævner dog ikke altid jordforurening specifikt)

Som køber bør du:

  • Overveje rådgivning fra en miljørådgiver, hvis grunden er V2-kortlagt
  • Undersøge, om der er en igangværende oprensningssag hos regionen
  • Vurdere, om eventuelle begrænsninger (fx §8-tilladelse ved byggeri) er acceptable
  • Bruge kortlægningsstatus i prisforhandlingen, hvis det er relevant

Som sælger har du oplysningspligt om jordforurening. Kortlægningsstatus er offentligt tilgængelig, så det er ikke noget, du kan eller bør undlade at oplyse.

Oprensning – hvem betaler, og hvornår sker det?

Regionerne prioriterer oprensning ud fra den risiko, forureningen udgør for:

  1. Grundvand og drikkevandsressourcer (højeste prioritet)
  2. Menneskers sundhed (kontaktrisiko ved boligbrug)
  3. Overfladevand og natur

Der er langt flere forurenede grunde i Danmark, end regionerne kan oprense på kort tid. Derfor kan der gå mange år, fra en grund kortlægges, til regionen eventuelt foretager oprensning. Nogle grunde bliver aldrig oprenset af det offentlige, fordi risikoen vurderes som tilstrækkelig lav.

Forureneren betaler-princippet: Kan den ansvarlige forurener identificeres, kan denne pålægges at oprense. I praksis er forureneren dog ofte en virksomhed, der ikke eksisterer længere.

Som boligejer: Hvis forureningen er sket, før du købte ejendommen, og du ikke selv har forårsaget den, kan du som udgangspunkt ikke pålægges at betale for oprensning.

Værditabsordningen

Danmark har en værditabsordning, som kan give ejere af forurenede boliggrunde ret til oprensning betalt af det offentlige. Ordningen administreres af regionerne og gælder for helårsboliger.

For at komme i betragtning skal forureningen typisk:

  • Være kortlagt på V2
  • Udgøre en risiko for beboernes sundhed (kontaktrisiko)
  • Være sket uden ejerens viden eller medvirken

Ordningen har venteliste, og det kan tage år, før du står for tur. Men det er en reel mulighed for at få hjælp.

PFAS og nye forureningstyper

De seneste år har der været stigende opmærksomhed på PFAS-stoffer (per- og polyfluoralkylstoffer) – en gruppe kemikalier, der er ekstremt svært nedbrydelige og kan udgøre en sundhedsrisiko selv i meget lave koncentrationer.

PFAS-forurening er fundet ved brandøvelsespladser, på lossepladser, ved industrivirksomheder og i landbrugsjord, hvor der er brugt slam som gødning.

Regionerne er i gang med at kortlægge PFAS-forurening, og antallet af kortlagte grunde forventes at stige de kommende år. Miljøstyrelsen har fastsat skærpede kvalitetskriterier for PFAS i jord, og reglerne opdateres løbende i takt med ny viden.

Er du bekymret for PFAS på din grund, kan du kontakte din region for at høre, om der er foretaget undersøgelser i dit område.

Jordforureningsloven – det vigtigste lovgrundlag

Jordforureningsloven (lov om forurenet jord) er den centrale lov på området. Den fastsætter blandt andet:

  • Regionernes pligt til at kortlægge forurenede og muligt forurenede grunde
  • Regler for V1- og V2-kortlægning, herunder at ejere og beboere skal underrettes
  • §8-tilladelse: Krav om kommunens tilladelse til ændret arealanvendelse på kortlagte grunde
  • Jordflytningsregler: Anmeldelseskrav ved flytning af forurenet jord
  • Oprensningsansvar: Hvem der har pligt til at oprense, og hvornår det offentlige overtager
  • Værditabsordningen: Mulighed for offentlig oprensning af boliggrunde

Derudover er jordflytningsbekendtgørelsen relevant, da den præciserer reglerne for håndtering af forurenet jord ved flytning – herunder anmeldelsespligt, kategorisering og hvilke modtageanlæg jorden kan afleveres til.

Hvornår bør du søge professionel hjælp?

I de fleste tilfælde kan du klare dig med oplysningerne fra regionen og kommunen. Men der er situationer, hvor en rådgiver med erfaring i jordforurening giver god mening:

  • Køb af V2-kortlagt ejendom – en miljørådgiver kan vurdere, hvad forureningen reelt betyder for dig
  • Større bygge- eller anlægsprojekter – hvis du skal søge §8-tilladelse, kan en rådgiver hjælpe med dokumentation
  • Jordflytning i større omfang – hjælp til prøvetagning og korrekt håndtering
  • Ukendt forurening – hvis du opdager misfarvning, lugt eller mistænkelige fund i jorden

Vi hjælper med prøvetagning og dokumentation, når jord skal flyttes, når en kortlagt grund skal bebygges, eller når der er mistanke om forurening. Send os adressen og en kort beskrivelse, så hjælper vi dig med at få taget jordprøver det rigtige sted og med de rigtige analyser.

V1 betyder, at der er mistanke om forurening baseret på historisk viden om tidligere aktiviteter. V2 betyder, at forureningen er bekræftet via jordprøver og laboratorieanalyser.
Ikke nødvendigvis. Mange bor uden problemer på kortlagte grunde. Det afhænger af forureningens art, omfang og placering. Regionen vurderer risikoen og kan anbefale forholdsregler.
Ja. Undersøg kortlægningsstatus grundigt, forstå hvad det indebærer, og overvej at få en miljørådgiver til at vurdere situationen. Brug det eventuelt i prisforhandlingen.
Kontakt den region, din ejendom ligger i. Du kan også kontakte kommunens miljøafdeling for spørgsmål om byggeri og jordflytning.
Hvis du ikke selv har forurenet, kan du normalt ikke pålægges at betale. Regionen kan dog stille vilkår i forbindelse med byggeri. Du kan desuden søge om at komme på værditabsordningens venteliste.
En generel klassificering, der gælder alle grunde i byzone. Jorden antages at kunne være lettere forurenet fra diffuse kilder som trafik og industri. Det er ikke det samme som V1 eller V2.
Hvis du bor i et områdeklassificeret område og kører jord væk fra din grund, skal du anmelde det til kommunen. Jord du bruger internt på grunden kræver normalt ikke anmeldelse.
Det varierer meget. Regionerne prioriterer efter risiko, og der er lang ventetid. Nogle grunde bliver aldrig oprenset af det offentlige, fordi risikoen vurderes som lav nok.
Stop arbejdet og kontakt kommunens miljøafdeling. Undlad at sprede jorden, og følg de anvisninger, du får.
Jordforurening er normalt ikke dækket af en standard husforsikring. Det kan dog påvirke tilbuddet om ejerskifteforsikring. Kontakt dit forsikringsselskab, hvis du er i tvivl.

Forfatter

Niclas Dietz Williams

Teknisk miljørådgiver / Screener

Niclas Dietz er miljørådgiver hos MaterialeTjek og arbejder med screening af bygninger, materialer og potentielt miljøskadelige stoffer i forbindelse med renovering, nedrivning og byggeprojekter. Han har mere end 10 års praktisk erfaring fra håndværksbranchen og kombinerer den byggetekniske forståelse med en konkret, løsningsorienteret tilgang til miljøscreening.

Niclas har været involveret i over 200 screeningsprojekter og har solid erfaring med at vurdere materialer, bygningstyper og risikoområder, hvor der kan forekomme eksempelvis asbest, PCB, bly, tungmetaller og andre miljøproblematiske stoffer. Hans praktiske baggrund gør ham særligt stærk til at omsætte tekniske fund til brugbar rådgivning for både private, håndværkere, entreprenører og bygherrer.
I sine artikler bidrager Niclas med faglig viden om miljøscreening, prøvetagning, lovkrav, dokumentation og de praktiske forhold, der er vigtige at kende, før man går i gang med renovering eller nedrivning.

miljøscreeningmiljørådgivningbygningsscreeningmaterialerådgivningprøvetagningasbestPCBblytungmetallermiljøskadelige stofferrenoveringnedrivningbyggeaffaldbyggematerialerhåndværkbyggeteknisk erfaringscreening af bygninger