Mistanke om forurenet jord opstår ofte, fordi der tidligere har ligget en olietank, et værksted, en industrivirksomhed, en benzinstation eller en anden aktivitet på grunden. I andre tilfælde opdages problemet først, når jorden lugter af olie, er misfarvet, en ejendom er kortlagt på V1 eller V2, eller et byggeprojekt kræver, at jordens miljømæssige forhold bliver dokumenteret.
En forureningsundersøgelse skal ikke bare besvare spørgsmålet “er jorden forurenet?”. Den skal undersøge den konkrete mistanke på en måde, så resultaterne kan bruges videre: Hvor kan forureningen komme fra? Hvilke stoffer er relevante? Hvor bør der tages prøver? Hvor langt kan en eventuel forurening strække sig? Og hvad betyder resultaterne for byggeri, jordflytning, salg eller den videre myndighedsdialog?
Kort fortalt: En god forureningsundersøgelse tager udgangspunkt i grundens historik og det konkrete formål. En tidligere olietank, et renseri og et autoværksted giver ikke samme risikobillede og bør derfor heller ikke undersøges med den samme standardpakke.
Hvad er en forureningsundersøgelse af jord?
En forureningsundersøgelse er en miljøteknisk undersøgelse, hvor oplysninger om ejendommen kombineres med målrettet prøvetagning og laboratorieanalyser. Formålet er at dokumentere, om jorden er påvirket af relevante forureningsstoffer, og i nogle sager også at afgrænse hvor forureningen findes.
Undersøgelsen kan blandt andet være relevant, hvis:
- der tidligere har været olietank eller kendt oliespild
- grunden har været anvendt til værksted, industri, renseri, tankanlæg eller anden potentielt forurenende aktivitet
- ejendommen er V1-kortlagt, og du ønsker mere viden om den konkrete tilstand
- ejendommen er V2-kortlagt, og et bygge- eller jordprojekt kræver mere detaljeret afgrænsning
- jord lugter, er misfarvet eller på anden måde giver mistanke om punktkildeforurening
- du skal købe eller sælge en ejendom og ønsker et bedre dokumentationsgrundlag
- du skal grave, bygge eller flytte jord fra en grund med kendte eller mulige miljøforhold
Har du primært brug for prøver i forbindelse med jordflytning og klassificering, kan du læse om vores jordprøver til jordflytning og forurening.
V1, V2 og områdeklassificering er ikke det samme
Det er vigtigt at kende forskellen, fordi de tre begreber fortæller forskellige ting om en grund.
| Status | Hvad betyder den? | Hvad ved man? |
|---|---|---|
| V1 | Regionen har kendskab til aktiviteter, der kan have forårsaget jordforurening. | Der er en begrundet mistanke, men V1 er ikke i sig selv dokumentation for, at jorden er forurenet. |
| V2 | Der foreligger dokumentation for jordforurening. | Tekniske undersøgelser har som hovedregel dokumenteret en forurening på arealet. |
| Områdeklassificering | Et større område, typisk byzone, betragtes som lettere forurenet på grund af diffus påvirkning. | Det betyder ikke, at der er dokumenteret en konkret punktkildeforurening på den enkelte ejendom. |
Miljøstyrelsen beskriver V1 som arealer, hvor der er kendskab til aktiviteter, der kan have forårsaget forurening, mens V2 kræver dokumentation for jordforurening. Områdeklassificering bruges i stedet for den lettere diffuse forurening, som især findes i byområder.
Se vores samlede guide til V1, V2 og områdeklassificering, hvis du først skal forstå grundens status.
Hvordan finder man ud af, om en grund er forurenet?
Start med eksisterende viden, før der bores eller tages prøver. En undersøgelse bliver bedre, når prøverne placeres ud fra en konkret hypotese om, hvor en eventuel forurening kan komme fra.
Et typisk forløb kan bestå af:
- Kontrol af kortlægningsstatus. Er ejendommen V1- eller V2-kortlagt, områdeklassificeret eller registreret med andre miljøoplysninger?
- Historisk gennemgang. Hvad har ejendommen tidligere været brugt til? Hvor lå tanke, værksteder, produktion, oplag eller andre mulige kilder?
- Afgrænsning af formålet. Skal du dokumentere jord til flytning, afklare en olietank, købe ejendommen, bygge nyt eller undersøge en konkret mistanke?
- Prøveplan. Prøvesteder, dybder og analyseparametre vælges ud fra historikken og formålet.
- Prøvetagning og laboratorieanalyse. Prøverne registreres og analyseres for de relevante stoffer.
- Vurdering af resultater. Analysesvarene sammenholdes med prøvested, historik og den konkrete anvendelse.
- Næste skridt. Resultatet kan bruges til jordhåndtering, yderligere afgrænsning eller dialog med kommune, region, køber, sælger eller andre aktører.
Hvad analyseres jordprøver for?
Der findes ikke én universel analysepakke til alle forureningsundersøgelser. Stoffernes relevans afhænger af, hvilke aktiviteter der har fundet sted på grunden.
| Historik eller mistanke | Stoffer der blandt andet kan være relevante |
|---|---|
| Olietank, fyringsolie, værksted eller spild | Olieprodukter/totalkulbrinter og eventuelt andre oliekomponenter afhængigt af sagen |
| Benzinstation eller brændstofanlæg | Olieprodukter samt eksempelvis BTEX, hvor det er relevant |
| Ældre industri eller værkstedsaktivitet | Tungmetaller, olie, PAH og eventuelle branchespecifikke stoffer |
| Renseri eller industriel affedtning | Klorerede opløsningsmidler kan være relevante |
| Diffus byjord og jordflytning | Typisk analyseparametre knyttet til jordflytningsregler og den konkrete kommunale praksis |
Det afgørende er derfor ikke at bestille “flest mulige analyser”. Målet er at vælge de prøver og parametre, der faktisk kan besvare det konkrete miljøspørgsmål.
Forurenet jord ved olietank
En gammel olietank er en af de situationer, hvor en målrettet undersøgelse kan give langt mere værdi end tilfældige jordprøver. Vi har samlet reglerne for sløjfning og jordprøver i guiden om gammel olietank i haven.
Ved en olietank kan det være relevant at se på:
- tankens tidligere placering
- påfyldningssted og rørføringer
- om tanken har været over- eller underjordisk
- oplysninger om alder, sløjfning eller tidligere lækager
- misfarvning eller lugt i jord
- hvilket projekt der skal gennemføres på grunden
Finder du jord, der lugter (for eksempel af olie) eller er misfarvet, skriver Miljøstyrelsen, at du med det samme skal give kommunen besked. Arbejdet bør derfor ikke bare fortsætte som almindelig jordflytning; kommunen skal inddrages efter de regler, der gælder for situationen.
Forureningsundersøgelse før køb af bolig eller grund
En kortlægningsstatus fortæller noget vigtigt, men den fortæller ikke nødvendigvis hele historien.
Ved køb kan forskellige situationer kræve forskellige spørgsmål:
- V1: Hvilken aktivitet har udløst mistanken, og hvor lå den?
- V2: Hvilken forurening er dokumenteret, hvor omfattende er den, og hvilke eksisterende undersøgelser findes?
- Områdeklassificeret: Er der kun tale om almindelig diffus lettere forurening, eller findes der særskilte oplysninger om ejendommen?
- Ikke kortlagt: Findes der historiske aktiviteter eller konkrete tegn, der alligevel giver grund til undersøgelse?
En miljøteknisk undersøgelse kan derfor være relevant som et beslutningsgrundlag, men undersøgelsen skal tilpasses den konkrete ejendom. Et enkelt “rent” prøveresultat er ikke automatisk dokumentation for, at enhver del af en stor grund er fri for forurening.
Forurenet jord ved byggeri og gravearbejde
Hvis du skal bygge, grave ud eller etablere nye installationer, bliver jordens status vigtig af to forskellige årsager.
For det første kan en kendt eller mulig forurening have betydning for selve projektet og den myndighedsdialog, der kræves. For det andet kan overskudsjord, der skal køres væk, være omfattet af reglerne om jordflytning.
Miljøstyrelsens materiale om jordflytning beskriver, at analyser bruges til at kategorisere jorden efter forureningsgrad og -type, så det kan afgøres, hvilke anlæg der kan modtage jorden. For områdeklassificeret jord bruges som udgangspunkt mindst én analyse pr. 120 ton og altid mindst én analyse, mens V1-/V2-kortlagt eller kraftigere forurenet jord som udgangspunkt kræver mindst én analyse pr. 30 ton. Der kan være undtagelser og yderligere krav, så den konkrete kommune og modtager skal altid indgå i vurderingen.
Hvis dit spørgsmål primært handler om forskellen mellem miljøprøver og funderingsundersøgelser, kan du se vores guide til jordprøve, jordbundsundersøgelse og geoteknisk undersøgelse.
Hvad koster en forureningsundersøgelse?
Prisen afhænger mere af undersøgelsens spørgsmål end af et fast antal kvadratmeter.
De vigtigste prisdrivere er typisk:
- antallet af relevante prøvesteder
- prøvedybde og adgangsforhold
- om der skal bruges boring eller anden særlig prøvetagning
- hvilke laboratorieanalyser der er nødvendige
- om der findes tidligere rapporter og historiske oplysninger
- om undersøgelsen kun skal be- eller afkræfte en konkret mistanke eller også afgrænse et fund
- hvilken dokumentation der skal bruges bagefter
Hos os starter mindre miljøtekniske jordprøveopgaver fra 2.900 kr. ekskl. moms, og en forureningsundersøgelse ved V1/V2-kortlægning eller konkret mistanke ligger i vores vejledende prisoversigt fra 7.400 kr. ekskl. moms. Mere omfattende sager prisætter vi ud fra den konkrete historik og det spørgsmål, undersøgelsen skal besvare.
Du kan beregne et prisniveau eller sende os adresse, historik og formål, så vi kan vurdere det rigtige omfang.
Hvad sker der, hvis prøverne viser forurening?
Et positivt analyseresultat er begyndelsen på en vurdering – ikke automatisk en ordre om at grave hele grunden op.
Det næste skridt afhænger blandt andet af:
- hvilket stof der er fundet
- koncentrationen
- hvor prøven er taget
- om forureningen ser lokal eller udbredt ud
- hvordan arealet bruges
- om der skal bygges eller flyttes jord
- hvilken myndighed der skal involveres
I nogle sager er næste skridt yderligere prøver for at afgrænse forureningen. I andre handler det om korrekt jordhåndtering, en myndighedsproces eller en konkret oprensningsløsning. Vi udfører ikke selv oprensning, men vores dokumentation er det faglige grundlag, som kommune, region og et eventuelt oprensningsfirma kan arbejde videre med.
Kan en V1-grund blive undersøgt fri for forurening?
V1 betyder mistanke baseret på kendte aktiviteter – ikke dokumenteret forurening. Derfor kan tekniske undersøgelser være relevante for at afklare, om den mistænkte aktivitet faktisk har efterladt en forurening.
Det betyder dog ikke, at én tilfældig prøve kan “ophæve” en V1-kortlægning. Hvis en undersøgelse skal bruges i relation til regionens kortlægning, bør undersøgelsesprogrammet være egnet til formålet og koordineres med den relevante myndighed, så dokumentationen faktisk kan bruges.
Områdeklassificering kan ikke fjernes for én grund med en ren prøve
Det er en vigtig forskel fra V1/V2.
Miljøstyrelsen skriver, at enkeltejendomme ikke kan udtages af områdeklassificeringen. Kommunen kan kun inddrage eller udtage større sammenhængende områder. En undersøgelse af din jord kan til gengæld give et bedre grundlag, for eksempel når jord skal flyttes, eller når en køber vil vide mere om grunden.
Typiske fejl ved undersøgelse af jordforurening
Man starter med en standardpakke i stedet for historikken
En analyse er kun relevant, hvis den undersøger de stoffer, den tidligere aktivitet kan have efterladt.
Man tager prøven dér, hvor det er nemmest
Prøvens placering skal kunne besvare mistanken. Ved en tidligere olietank er placeringen omkring tank, rør og påfyldning eksempelvis mere interessant end et tilfældigt sted langt væk.
Man forveksler V1 med konstateret forurening
V1 er en mistanke baseret på aktiviteter. V2 er den status, hvor der foreligger dokumentation for jordforurening.
Man forveksler områdeklassificering med en konkret forureningssag
Områdeklassificering handler om den lettere diffuse forurening i større områder. En olietank eller tidligere industrikilde kan være en særskilt punktkildeforurening.
Man undersøger først, efter jorden er kørt væk
Dokumentation og jordhåndtering bør afklares før flytningen. Når jord først er blandet eller flyttet, bliver sammenhængen mellem oprindelse og prøver sværere at dokumentere.
FAQ om forurenet jord og forureningsundersøgelser
Hvordan ved jeg, om min grund er forurenet?
Kontrollér først kortlægningsstatus hos regionen eller via de offentlige miljødata. En V1-status betyder mistanke, V2 betyder dokumenteret forurening. En grund uden V1/V2 kan stadig have en konkret historik, der giver anledning til undersøgelse.
Hvem kortlægger forurenede grunde?
Det er regionerne, der kortlægger arealer på V1 og V2. Kommunen har blandt andet roller i forbindelse med jordflytning, byggeri og konkrete lokale miljøforhold.
Kan man se jordforurening med det blotte øje?
Nogle kraftigere forureninger kan give lugt eller misfarvning, men fravær af synlige tegn er ikke dokumentation for ren jord. Relevant prøvetagning og analyse kan være nødvendig.
Hvad analyseres der for ved en olietank?
Typisk vælges analyser, der kan dokumentere relevante olieprodukter, men den konkrete analysepakke afhænger af tanktype, produkt, historik og formålet med undersøgelsen.
Er områdeklassificeret jord det samme som V2?
Nej. Områdeklassificering vedrører typisk lettere diffus forurening i et større område. V2 kræver dokumentation for jordforurening på det konkrete areal.
Kan I undersøge jord for forurening?
Ja. Vores fagfolk planlægger og udtager de miljøtekniske jordprøver, vi får dem analyseret hos et akkrediteret laboratorium, og vi samler resultaterne i en rapport, du kan bruge videre. Ved mere komplekse sager afgrænser vi opgaven efter grundens historik og det formål, undersøgelsen skal bruges til.
Få afklaret mistanken før du træffer den næste beslutning
Hvis du har mistanke om forurening, så start med adressen, den kendte historik og hvad du skal bruge undersøgelsen til. Det giver et langt bedre grundlag end at bestille tilfældige analyser.
Se priser og forløb for vores jordprøver og forureningsundersøgelse, eller kontakt os med adresse og en kort beskrivelse af sagen.
Kilder og fagligt grundlag
Guiden bygger blandt andet på Miljøstyrelsens information om forurenet jord, V1/V2, områdeklassificering og jordflytning. Officiel information findes hos Miljøstyrelsen om forurenet jord, kortlægning og områdeklassificering samt jordflytning og analysekrav.
