Tilbage til blog

Jordprøve, jordbundsundersøgelse eller geoteknisk undersøgelse?

Skal du bygge, grave eller flytte jord? Se forskellen på miljøtekniske jordprøver, jordbundsundersøgelse og geoteknisk undersøgelse – og find ud af hvilken undersøgelse du faktisk har brug for.

“Jordprøve”, “jordbundsundersøgelse” og “geoteknisk undersøgelse” bliver ofte brugt som om, de dækker den samme opgave. Det gør de ikke.

Hvis du skal flytte jord, undersøge mulig forurening eller dokumentere jord fra en V1-/V2-kortlagt eller områdeklassificeret grund, har du typisk brug for miljøtekniske jordprøver. Hvis du derimod skal bygge et hus og skal vide, hvordan fundamentet skal dimensioneres, hvor bæredygtige jordlag ligger, eller om der er risiko for sætninger, har du brug for en geoteknisk undersøgelse.

Den korte forskel: Miljøtekniske jordprøver undersøger primært hvad jorden indeholder og om den er forurenet. Geotekniske undersøgelser undersøger primært hvordan jorden opfører sig som byggegrund og hvad det betyder for fundering og konstruktion.

Hvilken undersøgelse har du brug for?

Din situation Typisk undersøgelse Hvad skal den afklare?
Du skal flytte overskudsjord fra en byggegrund Miljøtekniske jordprøver Forureningsgrad, klassificering, dokumentation og hvor jorden kan afleveres.
Grunden er områdeklassificeret Miljøtekniske jordprøver / jordflytningsafklaring Om jordflytningen skal anmeldes, og om jorden skal analyseres og kategoriseres.
Grunden er V1- eller V2-kortlagt Miljøteknisk forureningsundersøgelse Hvilke stoffer der kan eller dokumenteret findes, og hvordan jordarbejdet skal planlægges.
Du mistænker en gammel olietank eller tidligere spild Miljøteknisk forureningsundersøgelse Om jord eller eventuelt jordluft er påvirket af olieprodukter eller andre relevante stoffer.
Du skal bygge nyt hus, tilbygning eller anden konstruktion Geoteknisk undersøgelse Jordlag, funderingsforhold, bæreevne, grundvand og risiko for sætninger.
Du vil vide, hvor meget kalk eller gødning jorden har brug for Landbrugs-/dyrkningsmæssig jordbundsanalyse pH, næringsstoffer og dyrkningsforhold. Det er en tredje type undersøgelse.

Det er muligt at have brug for både miljøtekniske og geotekniske undersøgelser i samme byggeprojekt. De supplerer hinanden, fordi de svarer på forskellige spørgsmål.

Hvad er en miljøteknisk jordprøve?

En miljøteknisk jordprøve bruges til at undersøge jordens indhold af relevante forureningsstoffer. Prøverne kan blandt andet være nødvendige ved jordflytning, kortlagte ejendomme, områdeklassificering eller konkret mistanke om forurening.

Formålet er ikke at beregne, om jorden kan bære et hus. Formålet er at dokumentere jordens miljømæssige kvalitet og skabe et grundlag for korrekt håndtering.

Afhængigt af grundens historik og formålet med undersøgelsen kan laboratoriet eksempelvis analysere for:

  • tungmetaller som bly, cadmium, chrom, kobber, nikkel og zink
  • olie og totalkulbrinter
  • PAH/tjærestoffer
  • BTEX ved relevante olie- og benzinsager
  • klorerede opløsningsmidler ved bestemte tidligere erhvervsaktiviteter
  • andre stoffer, hvis ejendommens historik giver konkret anledning til det

Hos MaterialeTjek arbejder vi med professionelle jordprøver til jordflytning og forurening. Vi står for prøvetagning, koordinering med akkrediteret laboratorium og den dokumentation, der skal bruges videre i sagen.

Hvad er en geoteknisk undersøgelse?

En geoteknisk undersøgelse handler om jordens egenskaber som underlag for en konstruktion. Her er fokus blandt andet på jordlagene under byggepladsen og deres betydning for fundering, stabilitet og deformation.

Afhængigt af projektet kan en geoteknisk rådgiver blandt andet undersøge eller vurdere:

  • jordens lagfølge og sammensætning
  • hvor de bæredygtige lag findes
  • grundvandsforhold
  • jordens styrke og deformationsegenskaber
  • risiko for sætninger
  • hvordan fundamenter bør udformes
  • om der kan være behov for særlige funderingsmetoder

Bygningsreglementets geotekniske regelsæt og Eurocode 7 arbejder netop med geotekniske undersøgelser som grundlag for vurdering af jordparametre, fundering og konstruktioners sikkerhed.

Det er ikke en ydelse, vi forsøger at gøre til en miljøteknisk jordprøve. Hvis dit eneste spørgsmål er, hvordan et nyt hus skal funderes, skal du have en geoteknisk rådgiver. Hvis du samtidig skal flytte jord eller har mistanke om forurening, kan der også være behov for miljøtekniske prøver.

Hvorfor bliver jordprøve og jordbundsundersøgelse blandet sammen?

Fordi ordet “jordbundsundersøgelse” i almindeligt sprog kan betyde næsten enhver undersøgelse af jorden.

En boligejer kan eksempelvis sige “jeg skal have lavet en jordbundsundersøgelse”, men i praksis mene en af mindst tre forskellige ting:

  1. “Jeg skal vide, om byggegrunden kan bære mit hus.”
  2. “Jeg skal vide, om jorden er forurenet.”
  3. “Jeg skal vide, hvordan jordens pH og næringsstoffer ser ud.”

Det er tre forskellige faglige spørgsmål. Derfor bør valget af undersøgelse altid starte med hvad du skal bruge resultatet til, ikke med hvilket ord du tilfældigvis har hørt.

Du skal bygge nyt hus: Skal du have begge undersøgelser?

Det kan du sagtens.

Forestil dig en byggegrund i byzone, hvor der skal graves ud til et nyt hus:

  • Den geotekniske undersøgelse bruges til at vurdere jordbund og fundering.
  • De miljøtekniske jordprøver kan være nødvendige, hvis overskudsjord skal flyttes og grunden er omfattet af reglerne om jordflytning.

Den ene undersøgelse kan derfor ikke bruges som erstatning for den anden. Et geoteknisk boreprofil fortæller ikke nødvendigvis, hvordan jorden skal klassificeres miljømæssigt, og en kemisk analyse af jorden fortæller ikke, hvordan fundamentet skal dimensioneres.

Du skal flytte jord: Hvornår bliver miljøprøver relevante?

Miljøstyrelsen fremhæver fire trin ved jordflytning: kontrollér først hvilken status grunden har, anmeld flytningen når reglerne kræver det, kategorisér jorden og flyt den derefter til en egnet modtager.

Reglerne om anmeldelse af jordflytning er blandt andet relevante, hvis jorden:

  • er forurenet
  • kommer fra en V1- eller V2-kortlagt ejendom
  • kommer fra et område, der er omfattet af kommunens områdeklassificering
  • kommer fra et offentligt vejareal
  • kommer fra et godkendt modtageanlæg for jord

Om jorden skal analyseres før flytning afhænger af situationen. I nogle tilfælde har kommunen allerede tilstrækkelig viden, eller et godkendt modtageanlæg kan stå for analysen. Derfor bør du ikke bestille en tilfældig analysepakke, før du ved, hvad jorden skal bruges til og hvor den kommer fra.

Hvad betyder områdeklassificering?

Byzonearealer er som udgangspunkt områdeklassificerede, fordi jorden kan være lettere forurenet fra mange års trafik, opvarmning og byaktivitet. Kommunen kan dog undtage større sammenhængende områder, hvis der er viden om, at de ikke er lettere forurenede, og kommunen kan også inddrage områder uden for byzone.

Områdeklassificering betyder altså ikke, at der er fundet en konkret forurening på din grund. Det er en administrativ klassificering, der blandt andet bruges til at styre jordflytning.

Hvis du skal grave ud til et nyt hus, en tilbygning, en kælder eller et større anlægsprojekt, bør du derfor kontrollere adressens status, inden overskudsjorden køres væk.

V1 og V2: Hvornår er en grund kortlagt?

V1 og V2 er noget andet end områdeklassificering.

Status Hvad betyder den?
V1 Der er viden om aktiviteter på eller omkring arealet, som kan have været kilde til jordforurening. Det er ikke i sig selv dokumentation for, at grunden faktisk er forurenet.
V2 Der foreligger et dokumentationsgrundlag, som viser, at der er jordforurening på arealet.

Hvis du vil forstå kortlægningssystemet bedre, kan du læse vores guide til V1, V2 og områdeklassificering.

Hvad hvis der har ligget en olietank på grunden?

Her er en almindelig standard-jordprøve ikke nødvendigvis nok.

Ved mistanke om forurening fra en olietank bør undersøgelsen planlægges ud fra tankens placering, alder, tidligere brug, påfyldningssted, rørføringer og eventuelle oplysninger om spild. Det kan påvirke både placeringen af prøverne og hvilke analyser der er relevante.

En sådan sag er derfor nærmere en målrettet forureningsundersøgelse end en tilfældig “jordbundsanalyse”. Fortæl os historikken, når du kontakter os, så prøvetagningen kan tilpasses det faktiske spørgsmål.

Hvad er en jordbundsanalyse?

Ordet bruges i flere betydninger.

I landbrug og havebrug betyder en jordbundsanalyse ofte en analyse af pH, kalkbehov og næringsstoffer som fosfor og kalium. Det er ikke samme analyse som den miljøtekniske undersøgelse, der bruges til at dokumentere forurening eller jordflytning.

I byggebranchen bliver “jordbundsanalyse” også nogle gange brugt som et løst synonym for geoteknisk undersøgelse.

Derfor er “jeg skal bruge en jordbundsanalyse” ikke tilstrækkeligt til at vælge den rigtige prøve. Spørgsmålet skal altid være: Hvad skal analysen dokumentere?

Hvad koster de forskellige undersøgelser?

Prisen kan ikke sammenlignes direkte, fordi undersøgelserne består af forskellige ydelser.

Miljøtekniske jordprøver

Hos MaterialeTjek starter professionelle jordprøver fra 2.900 kr. ekskl. moms. Den konkrete pris afhænger blandt andet af antallet af prøver, analysepakke, grundens historik og hvad dokumentationen skal bruges til.

Du kan beregne en pris eller læse mere om vores jordprøver og jordanalyser.

Geoteknisk undersøgelse

Prisen på en geoteknisk undersøgelse afhænger blandt andet af byggeri, antal boringer, boredybde, adgangsforhold, jordbund og den nødvendige geotekniske dokumentation. Da dette er en anden ydelse end MaterialeTjeks miljøtekniske jordprøver, angiver vi ikke en kunstig standardpris på vegne af geotekniske rådgivere.

Fem spørgsmål der hurtigt finder den rigtige undersøgelse

  1. Skal du bygge noget? Hvis du skal dimensionere fundamentet eller vurdere sætningsrisiko, er geoteknik relevant.
  2. Skal jord flyttes væk? Kontrollér først om grunden er omfattet af reglerne om jordflytning og om der kræves miljøanalyser.
  3. Er der mistanke om forurening? Så skal prøveplan og analyser vælges ud fra den konkrete historik.
  4. Er ejendommen V1/V2-kortlagt eller områdeklassificeret? Det påvirker den miljømæssige jordhåndtering, men siger ikke noget om jordens bæreevne.
  5. Er formålet dyrkning? Så er det typisk en landbrugs-/dyrkningsmæssig jordbundsanalyse og ikke en bygge- eller miljøundersøgelse.

Typiske fejl når man bestiller en jordundersøgelse

Man bestiller “en jordprøve” uden at forklare formålet

Laboratoriet kan kun analysere det, der bliver bestilt. Hvis formålet er uklart, risikerer du at få et resultat, der ikke løser den konkrete opgave.

Man bruger geotekniske data som miljøklassificering

Geoteknik og miljøteknik kan dele oplysninger om jordlag og boringer, men de dokumenterer ikke automatisk det samme. Kemisk jordklassificering kræver et miljømæssigt korrekt prøve- og analysegrundlag.

Man bestiller standardanalyser ved konkret forureningsmistanke

En tidligere benzinstation, et renseri og en olietank giver ikke nødvendigvis samme risikobillede. Historikken bør styre hvilke stoffer og områder der undersøges.

Man glemmer jordflytningen i et ellers almindeligt byggeprojekt

Selv når selve byggegrunden ikke giver anledning til bekymring, kan der opstå et dokumentationsbehov, når store mængder overskudsjord skal køres væk.

FAQ: jordprøve eller jordbundsundersøgelse?

Er en jordprøve det samme som en geoteknisk undersøgelse?

Nej. En miljøteknisk jordprøve analyserer typisk jordens indhold af forureningsstoffer, mens en geoteknisk undersøgelse vurderer jordbundsforhold med henblik på fundering, bæreevne og konstruktion.

Hvad skal jeg vælge før nybyggeri?

Hvis du skal vide, hvordan huset skal funderes, er geoteknisk rådgivning relevant. Hvis du samtidig skal flytte jord eller grunden er kortlagt, områdeklassificeret eller mistænkt for forurening, kan du også have brug for miljøtekniske jordprøver.

Er en V1-grund dokumenteret forurenet?

Nej. V1 betyder, at der er viden om aktiviteter, som kan have medført forurening. V2 bruges, når der foreligger dokumentation for forurening.

Skal jord fra byzone altid analyseres?

Ikke nødvendigvis. Byzone er som udgangspunkt områdeklassificeret, men kommunen kan undtage områder, og i nogle situationer har kommunen eller et godkendt modtageanlæg allerede et tilstrækkeligt grundlag. Kontrollér derfor adressen og den konkrete jordflytning først.

Kan MaterialeTjek lave den geotekniske undersøgelse?

MaterialeTjeks jordydelse er miljøteknisk og handler om forurening, jordflytning, prøvetagning, laboratorieanalyse og dokumentation. Geoteknisk projektering og funderingsrådgivning skal udføres af en relevant geoteknisk rådgiver.

Hvad koster en jordprøve hos MaterialeTjek?

Professionelle miljøtekniske jordprøver starter fra 2.900 kr. ekskl. moms. Den endelige pris afhænger af prøvetagning, analyser og den konkrete opgave.

Få den rigtige undersøgelse første gang

Det vigtigste er ikke, om du kalder det en jordprøve eller jordbundsundersøgelse. Det vigtigste er, at undersøgelsen svarer på det spørgsmål, dit projekt faktisk har.

Skal du flytte jord, dokumentere forurening eller undersøge en kortlagt eller mistænkt grund, kan MaterialeTjek hjælpe med miljøtekniske jordprøver og jordanalyse. Send os adressen og en kort beskrivelse af, hvad du skal grave, bygge eller flytte, så hjælper vi med at afgrænse den miljømæssige del.

Du kan også kontakte os eller se mere om vores prøver og analyser.

Kilder og fagligt grundlag

Guiden bygger blandt andet på Miljøstyrelsens aktuelle information om jordflytning, områdeklassificering og kortlagte ejendomme samt Bygningsreglementets geotekniske regelsæt. Se Miljøstyrelsens information om jordflytning, kortlægning og områdeklassificering og Bygningsreglementets materiale om geoteknik og fundering.

Forfatter

Niclas Dietz

Teknisk miljørådgiver / Screener

Niclas Dietz er miljørådgiver hos MaterialeTjek og arbejder med screening af bygninger, materialer og potentielt miljøskadelige stoffer i forbindelse med renovering, nedrivning og byggeprojekter. Han har mere end 10 års praktisk erfaring fra håndværksbranchen og kombinerer den byggetekniske forståelse med en konkret, løsningsorienteret tilgang til miljøscreening.

Niclas har været involveret i over 200 screeningsprojekter og har solid erfaring med at vurdere materialer, bygningstyper og risikoområder, hvor der kan forekomme eksempelvis asbest, PCB, bly, tungmetaller og andre miljøproblematiske stoffer. Hans praktiske baggrund gør ham særligt stærk til at omsætte tekniske fund til brugbar rådgivning for både private, håndværkere, entreprenører og bygherrer.
I sine artikler bidrager Niclas med faglig viden om miljøscreening, prøvetagning, lovkrav, dokumentation og de praktiske forhold, der er vigtige at kende, før man går i gang med renovering eller nedrivning.

miljøscreeningmiljørådgivningbygningsscreeningmaterialerådgivningprøvetagningasbestPCBblytungmetallermiljøskadelige stofferrenoveringnedrivningbyggeaffaldbyggematerialerhåndværkbyggeteknisk erfaringscreening af bygninger